De fantastiske jordemødre

06/07/2016

Der er noget jeg længe har haft lyst at dele med jer. Generelt er det ikke lysten til at opdatere bloggen, der mangler, men et internet, som tillader adgang til den og mulighed for at upload på den.

Men nu er står sommerferien for døren og så går det mod bedre internet. Om jeg ikke når at upload her i Addis, ja så har jeg store forventninger til internettet i DK. Det bliver den rene luksus med fire ugers velfungerende internet og forventelig konstant strøm.

Nå, men det jeg egentlig ville, var at fortælle jer om nogle af de fantastiske jordemødre, som jeg arbejder sammen med i Ginir. Det er nu nogle måneder siden jeg en eftermiddag kom på sygehuset og blev mødt af et overraskende og helt fantastisk syn.

Jordemødrene er i gang med at etablere et grønt område uden for den gynækologiske afdeling. Det første og vigtigste er at lave et hegn, så det der plantes ikke bare ender som føde til de omvandrende geder på sygehuset…

Det med grønne områder er vist en del af de nye planer for sygehusene her i landet, at der skal være noget fint og grønt at kigge på for patienter og pårørende og det er jo en fin tanke…men jeg kunne måske bare ønske mig, at der og så blev taget hånd om andre indsatsområder, så som rindende vand på alle afdelinger… men, men sådan er der jo så meget.

Det fantastiske ved historien, er at det er jordemødrenes eget initiativ. De har spurgt om støtte, men har og så selv samlet penge sammen og bidraget til indkøb af diverse materialer.

Men endnu mere fantastisk er det næsten, at det er dem selv, der udføre arbejdet i den tid, hvor de ellers kunne have slappet af, sovet, drukket kaffe, snakket med kollegaerne eller så meget andet – ja, nogle er ligefrem kommet i deres fritid og har hjulpet til med arbejdet. De vil virkelig have et grønt område med fine træer og blomster… og det får de. 

Endnu er træer, busker og blomster små, men de bliver vandet og passet, så der er håb om, at det bliver et fint område.

For mig vil det altid vidne om nogle jordemødre med initiativ, gejst og arbejdsvilje. Jeg er dybt taknemmelig for at disse jordemødre er i Ginir og at jeg får lov at arbejde sammen med dem. 

Gud er god! 

Tilføj kommentar

Kommentarer

Helt fantastisk! Dyrkbar jord, Birgitte! Jeg skjønner godt hvor fantastisk godt dette gjør. Og så heldig jeg var som fikk være med som vitne til dette! Du har et unikt utgangspunkt i disse jordmødrene! Og heldige er de som har deg! God klem og kos deg i Danmark!