Den første dag...

07/08/2017

Tag det roligt - jeg planlægger ikke at starte helt tilbage fra Adam og Eva, men med min første dag som teamleder for Luthersk Mission (DLM) i Cambodja. Eller rettere min første reelle arbejdsdag som teamleder, som var mandag d. 3. juli 2017.

Først er der lige lidt baggrundsviden: hver den første i måneden betaler vi husleje for de steder DLM lejer her i Phnom Pehn, og det sker ikke lige via en fast betalingsoverførsel i banken, Mobile pay eller et girokort. I stedet er det i kontanter hos den enkelte udlejer. Normalt er det vores altmuligmand som står for det, men da hans far lige var død, var han ikke på arbejde i disse dage. Så jeg måtte i gang med at finde ud af noget.

Det ene sted kunne jeg få mine kolleger til at sørge for det. Jeg kunne selv kontakte min egen udlejer og volontørernes udlejer er nabo til volontørerne. Så de 3 steder, tænkte jeg, var nok ikke var så svære. MEN det sidste sted – vores familie er på orlov og jeg kunne ikke finde noget telefonnummer på lejekontrakten eller noget andet sted. Men Axel (den hidtidige teamleder) havde et par numre, som han mente var til denne udlejer. Så mandag morgen ringer jeg på det ene nummer, som der ikke bliver svaret på, så prøver jeg det andet nummer. På en gebrokken blanding af engelsk og khmer (fra begge sider) aftaler vi, at jeg kan mødes med dem foran huset. Så en tur i banken for at hæve penge, da jeg ikke er glad for at have ret mange kontanter liggende i min egen lejlighed. Så følger en laaang tur ud i den nordlige ende af byen, godt 10 km tager mere end en time! Derfor sender jeg en sms om jeg bliver forsinket, fordi jeg kører i kø hele vejen. De skriver tilbage, at det er ok.

trafik PP 2 (3)

Et lille billede fra Phnom Penhs trafik

Nå, men jeg når endelig frem og venter lidt – bruger tiden på lige at få ordnet en aftale med den kollega, som selv giver pengene til deres udlejer, men der kommer ikke lige nogen her (og som min kollega på telefonen siger: bed for det!). Så sender jeg en ny sms om at jeg er her, og de ringer op, fordi de kan ikke se mig, selvom jeg påstår at jeg står lige udenfor huset ovre ved træerne. Så sendes der en sms med en adresse…. som ligger næsten hjemme ved mig selv - i den sydlige ende af byen…hvilket jeg ikke lige havde forventet – især da jeg jo nu er i den anden ende af byen, men tænker, at kan jeg da betale for alle de 3 meget let. MEEEN nu er det jo mig – så let går det ikke!

Jeg er heldigvis i bil, og der er meget mindre kø på tilbageturen. Jeg kommer frem til det gade- og husnummer jeg har fået og ringer op, at jeg er her nu. Pigen, som svarer, er noget forvirret, for hun kan ikke se mig og spørger derfor hvilken farve bil jeg kører i. Pludselig ser jeg en pige stå og vinke længere ned ad vejen – og det viser sig, at jeg hele tiden har talt med udlejeren ved volontørhuset! Så den husleje bliver betalt, men jeg har ikke fået fat i den udlejer, som jeg troede… og det viser hvor svær kommunikation er, når vi tror, vi snakker om det samme, men det viser sig ikke være tilfældet! Desuden har jeg KUN brugt en HEL formiddag på at køre frem og tilbage i Phnom Penh….så det var min arbejdsdebut som teamleder!

Og jeg mangler stadig at betale huslejen på det sidste hus…

PS: det er så sket torsdag, hvor vores faste mand var tilbage – og nu har jeg også udlejerens telefonnummer til en anden god gang! Hvilket så også viste sig at være forkert - men NU skulle det være det rigtige nummer, jeg har skrevet ned!

PPS: det har så også givet denne sjove historie om min opstart som teamleder!

Tilføj kommentar