Drevet af taknemmelighed

18/04/2017

Når jeg kommer rundt som prædikant, er det med stor tak, når jeg får lov til at erfare, at Guds ord ikke vender tomt tilbage. En anden glæde er at se, hvad Gud har sat i bevægelse på dette sted.

Et sted sidder der nydanskere på de bagerste rækker og får oversat min prædiken. Et andet sted mødes de i missionskredse for at læse missionærbrevene og bede. Et tredje sted er der gratis spisning i missionshuset, hvor der kommer mange fra byen, som ikke plejer at komme. Det gør mig så glad at se opfindsomheden – iveren efter at fortælle om Jesus og være en hjælp for andre. En anden glæde er hvert år i stor afmagt at følge med i, om vi får de gaver til landskassen, vi har brug for. Igen må vi starte et år med stor tak for jeres gaver, men mest af alt til Gud, som sørger for os.

Vi betragter os som en bevægelse i bevægelse, og det ikke uden grund. Vi er på vej mod Himlen. Vi er på vej ud med evangeliet. Vi er på vej med kærlighed til vores næste. Der er noget, der har sat os i bevægelse. ”Da hørte jeg Herren sige: Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” (Es 6,8a). Gud er hele tiden i bevægelse mod mennesket, og lige nu stiller han dette spørgsmål til os. Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for mig? Da Esajas hørte det, svarede han straks: ”Her er jeg, send mig!” (Es 6,8b). Hvordan kunne han det? Han var drevet af taknemmelighed. Han havde lige stået ansigt til ansigt med Gud med urene læber, men Gud svarede ved at sende en engel med ”et stykke gloende kul”, der berørte hans mund: ”Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet” (Es 6,7). Han var bevæget af Guds ufattelige nåde og ufattelige barmhjertighed. Han var taknemmelig. Har du noget at sige Gud tak for?

Vi har i udsigt at skulle tilbringe en evighed i taknemmelighed og lovsang til Gud, fordi han fjernede vores skyld og sonede vores synd. Det skal vi naturligvis ikke gøre alene. Når Gud kunne gøre det under i vores liv, kan han selvfølgelig også gøre det hos andre. Derfor fortæller vi om hans under i vores liv.

Paulus var også et menneske, der takkede, når han tænkte på sine brødre og søstre i Herren (1 Thess 1,3-4). Jeg takker Gud for jer alle i LM. Lad os gøre det til vores dagsorden at være taknemmelige, men ikke kun det, også at sprede taknemmelighed hos de mennesker, vi møder hver dag, gennem hjælpsomhed, barmhjertighed, tilgivelse og ikke mindst ved dit vidnesbyrd om det, du er Gud taknemmelig for. Nu hører du Herren sige til dig: ”Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?”. Hvad er dit svar?

Tilføj kommentar