Et anfald af taknemmelighed

30/06/2015

Det er ofte her i forsommeren, det sker. Jeg bliver ramt af et anfald af taknemmelighed. Det er ikke så meget solskinnet, blomsterne og jordbærrene, der udløser det.

Det er LM’s frivillige medarbejdere!

Anfaldet udløses ofte af tanken om, at i løbet af de næste uger vil hundredevis af mænd og kvinder bruge dyrebare feriedage på at være ledere og medarbejdere på børnelejre, tværkulturelle lejre og bibelcamping. Uden anden løn end glæden over at være med, fællesskabet med andre og frit ophold. Disse arrangementer kunne ganske enkelt ikke gennemføres til den rystende billige pris, hvis der ikke var både praktiske medarbejdere, ledere, forkyndere, musikere, køkkenfolk og mange andre, der ville arbejde uden honorar.

Og det er jo ikke et rent sommerfænomen. Det foregår hver dag året rundt i masser af missionshuse, private hjem, på skoler og lejre.

Da vi på sidste landsstyremøde drøftede det tværkulturelle arbejde, blev jeg mindet om det: LM’s arbejde blandt flygtninge og indvandrere – nogle af vores samfundets mest belastede mennesker – drives i forbløffende høj grad af frivillige. Vores tværkulturelle konsulenter fortæller, at de møder en stor villighed, når de ringer til en ny by for at fortælle, at en flygtning er udflyttet til byen og har brug for venner. Der er nogle, der bliver indvandrere både i Danmark og i Guds rige på den konto!

På samme LS-møde vendte vi genbrugsarbejdet, hvor en stor indsats fra primært ældre sidste år gav LM en indtjening på over tre millioner kroner. Netop i dag, hvor dette skrives, foreslår Helle Thorning-Schmidt, at der skal iværksættes en undersøgelse af, hvordan friske ældre kan motiveres til frivilligt arbejde. Måske skulle vi invitere hende på besøg i LM.

Og så førte vi disse drøftelser i en landsstyrelse, som selv sætter krop på den frivillighed, der er overalt i LM: Mindst otte fredag-lørdage hver år sætter de og deres hustruer af til den opgave. Ligesom mange andre.

Vi kan ikke udbetale honorar; men vi kan takke og bede.

Husk at sige tak til Gud og mennesker for al den godhed, vi bliver vist. Og der er ledere og medarbejdere, som fortjener en tak, et håndtryk eller et knus – alt efter hvilket sprog man foretrækker(!) – denne sommer. Måske også som en lille modvægt til den kritik, der altid følger dem, der forsøger noget.

Og vi må bede om, at Gud vil velsigne, både så arbejdet lykkes, og så mennesker får den løn, som kun Gud kan give.

Tilføj kommentar