Etiopisk jul og gavmildhed

09/01/2016

Jeg tror at etioperne er meget mere gavmilde end de fleste af os danskere. Og så har vi endda så meget, vi kan dele ud af. 

 

Vi har lige fejret etiopisk jul i torsdags (den 7. januar). Det vil sige, vi fejrede det ikke så meget os, der ikke er helt etiopere, men vi var ude at spise på etiopisk restaurant til frokost. Man plejer åbenbart at skulle spise doro wat (kylling og kogte æg i en stærk sovs) til jul her, så vi blev meget overraskede, da restauranten ikke havde doro wat . Tre af missionærerne kom til at spørge servitricen uafhængigt af hinanden, om der virkelig kunne passe, at der ikke var doro wat.

 

 

Mens vi sad og spiste en udemærket injera med forskellige slags wat, kom servitricen tilbage med en skål doro wat. Hun havde hentet noget af det, som var blevet lavet til hendes egen families julefejring. Det serverede hun for os. Sikke en gavmildhed

 

Tilføj kommentar