Gud, din nåde er ligesom regnen

16/08/2017

Endelig fremme i Phnom Penh, Cambodja!

Vi ankom alle fire volontører onsdag aften d. 9/8 og blev modtaget i lufthavnen af vores søde teamleder, Lisbeth. Rejsen gik rigtig godt, og vi har det godt! Her er så spændende og khmererne er venlige udover det sædvanlige! Det er meget inspirerende at se, hvordan khmererne møder deres medmennesker med venlighed frem for mistænkelighed, når man tænker tilbage på Cambodias grimme fortid, specielt med khmer rouge tiden. Vi oplever og lærer en masse allerede. Mandag d. 14/8 startede vi på sprogskole, hvor vi skal bruge to uger på at lære så meget khmer som muligt. De har deres eget skriftsprog med 33 konsonanter og 23 x2 vokaler, og så bruger de nogle helt andre lyde til deres udtale, som vi skal lærer at høre og udtale. Det er sjovt for en sproglig student som mig, men det er en stor og svær udfordring på samme tid! Forbøn er efterspurgt på dette område!

Regnvejr

Én af de sjove oplevelser, vi har fået allerede, var da vi skulle hjem fra Lisbeth, og det begyndte at regne. Lisbeth bor ca. 10 minutters gåtur fra volontørboligen, og da vi gik fra Lisbeth stod vi i vand til anklerne, men inden vi var hjemme, gik vandet til knæene. Med en masse skrald flydende med det, føj! Det regnede helt vildt (selv efter dansk standard), men det var rart at blive kølet lidt ned!

Denne oplevelse fik mig til at tænke på lovsangen ”Gud, din nåde er ligesom regnen”, hvor man synger sådan i første vers og omkvæd:

Gud, din nåde er ligesom regnen
den er over, foran, bag,
meget større end de ting, der skræmmer mig

Og jeg vil kaste mig i dine åbne arme
jeg vil tro at du, vil gribe mig
jeg vil kaste mig i dine åbne arme
i din nåde, som kan bære mig

Da vi gik hjem fra Lisbeth, var vi fuldstændig omsluttet af regn! Over, foran, bag, under og over det hele. Sådan er det også med Guds nåde(!!). Vi står midt i den, og det har jeg tydeligt kunne mærke her på det sidste. Gud er en Gud, som bare giver og giver fuldstændig ufortjent. Jeg må bare stå som modtager i Guds nåderegn. Der er intet, jeg kan gøre fra eller til, ligesom jeg ikke kan kontrollere regnvejret og ”slukke” for det, hvis jeg synes, at nu var det lige rigeligt. Vi må bare tage imod!

I sangen synger man også, at nåden er meget større end de ting, der skræmmer mig. Hvor er det trygt! Det kan være nok så skræmmende, at flytte til et helt fremmed land uden at kende kultur, sprog, mad, kollegaer og den præcise arbejdsopgave. Men nåden er større, og vi må kaste os i Guds åbne arme, i Hans nåde, som kan bære os, og som omslutter os. Af nåde vil Han være med, hvor end vi går hen!

Så kan man ikke andet end at være taknemmelig og hoppe af glæde, kan man?

 

Tilføj kommentar