Når Gud er langt væk

15/03/2018

"Indimellem var vi ved at opgive troen og lagde Gud på is. Hvorfor skulle vi bede til Gud om små ligegyldige ting, når han ikke greb ind, da det virkelig gjaldt? At bede til Gud var som at bokse ud i luften."

Det siger Søren Brink Kristesen, Aalborg, i et interview i LM's blad Tro & Mission nr. 5, 9. marts 2018. Han har oplevet at miste en lille søn og en bror. Det udfordrede i den grad hans forhold til Gud. 

I det pågældende nummer af Tro & Mission er der to stærke artikler om, hvordan det kan være svært at holde fast i troen på Gud, når livet vælter. Det er to meget åbne og modige interview, som sætter fokus på et emne, som, jeg tror, er underprioriteret i vores samtale og forkyndelse. Og som er under-erkendt og under-anerkendt.  

Gud snorksover

I det andet interview siger Jens Andersen fra Rå på Lolland:

"Jeg føler, at Gud snorksover, og at han ikke er til at råbe op." Han havde ellers forventet lidt mere nærvær fra Guds side efter hans kones død for 12 år siden. Jens Andersen tror på Gud og Jesus, men han synes, Gud er meget langt væk.

Det giver ikke point at sige den slags i det kristne miljø. Og det er heller ikke let at sige det, hvis andre kristne taler om Guds nærhed og trøst i livet. Men, men - det er den slags, som en del kristne oplever. De forstår ikke Gud, når livet går stejlt opad bakke, og de svære ting står i kø. Jeg tror bare, at vi nogle gange overser denne åndelige udfordring i vores menigheder eller ikke rigtig tør sætte ord på det. For vi synes, at Gud burde være så meget anderledes. Hører det netop ikke til hans stillingsbeskrivelse at hjælpe os og give os gode liv?

Men det er ikke en fjern tanke i Bibelen, at vi kan opleve Gud som langt væk. Det gjorde for eksempel. kong David og Job, og de skriger til Himlen: Hvorfor?! Det kan vi i overflod læse om i Salmernes Bog og i Jobs Bog.

For at hjælpe hinanden

Jeg tror, vi i højere grad har brug for at tale om disse "hvorfor'er" i det kristne fællesskab.

For at hjælpe hinanden til at være i det, når vi synes, at Guds svar udebliver.

For at hjælpe hinanden til at holde fast i, at Gud er nær på trods af, at vi kan opleve det modsatte.

For at hjælpe hinanden til en fælles forståelse af, at kristenlivet ikke nødvendigvis er et feel good liv, men alligevel kan være et normalt kristenliv.

For at hjælpe hinanden til erkendelse af, at lykken er at høre Gud til, selv om "lykken" udebliver.

Tak til Søren fra Aalborg og Jens fra Rå, fordi I vover pelsen og taler åbent om det.

Tilføj kommentar