Nej til social kontrol

20/09/2017

I samfundsdebatten er ”social kontrol” blevet et fast begreb. Særligt i forhold til muslimske miljøer. Det er udtryk for en frihedsberøvende overvågning og styring af hinandens adfærd. Hvis man ikke følger spillereglerne for den accepterede adfærd, risikerer man social straf eller udstødelse.

Findes der social kontrol i kristne miljøer? Vi kommer ikke uden om, at der gennem tiden har været bestemte færdselsregler, som man helst skulle overholde for at kunne kalde sig ”en god kristen”. Der er desværre også mennesker, der har oplevet noget, der ligner social kontrol i kristne miljøer - og har følt sig presset ud. De kunne ikke få luft. Berettiget eller uberettiget.

Nu kan der i de fleste menneskelige fællesskaber opstå særlige regler, som man må følge, hvis man vil være med. Det kan gælde i en menighed, men også i en svømmeklub eller skakforening. Der er ting, man gør, og der er ting, man ikke gør. Følger man ikke disse normer, falder man uden for. Eller føler sig mærkelig. Der opstår en social ensretning. Nogle gange på trods af, at ingen dybest set ønsker det – underligt nok.

Evangeliet vil sætte fri

Men sådan må det ikke være i det kristne fællesskab. Der må vi hele tiden arbejde for social rummelighed. For frisind og forskellighed. Kristendommen er nemlig først og fremmest frihed. Evangeliet vil ikke binde men sætte fri.

”Til den frihed har Kristus befriet os,” Gal. 5,1. Det gælder åndeligt i forhold til Gud. Men det handler også om det konkrete liv og vores fællesskaber.

Vi bliver ikke ”gode kristne” ved at følge nogle bestemte spilleregler. Men ved tro på Jesus. Og i den tro bliver vi ikke bare ”gode kristne”, men vi bliver hellige. I kraft af den hellighed, som vi får som en gave af Jesus.

Apostlen Paulus opfordrer til, at vi som kristne så ikke igen lader os binde fast i bestemte regler og uskrevne love. Det gælder i forhold til frelsen og vores liv med Gud. Men det har også betydning i forhold til det sociale liv. Social kontrol i det kristne miljø er en grim ting. ”Hvor Herrens ånd er, dér er der frihed,” (2. Kor. 3,17).

Men den kristne frihed er ikke en frihed til hvad som helst. For som kristne har vi Jesus som Herre i vores liv og er kaldet til at følge ham. ”Brug blot ikke friheden som påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed,” Gal. 5,13. Altså er det ikke meningen, at vi skal bruge den kristne frihed som påskud til udfoldelse af det onde i os. Der er noget, der hedder bibelsk og kristen etik.

Men kristen etik er ikke social kontrol. Det er efterfølgelse af ham – Mesteren – vi tror på, og som vi ønsker at følge.

Tilføj kommentar