Nuuk får besøg fra Heimamissionen på Færøerne

19/09/2015

7 mennesker fra Heimamissionen på Færøerne, alle over 50 år, besøger denne uge Nuuk.

De er heroppe uden deres ægtefælle, for dermed at kunne have et større fokus på mission. Det er derfor de er her. De ønsker gennem sang og vidnesbyrd at lyse op et mørkt sted.

I går havde vi andagt på en stor Trawler med besætning, og de var om aftenen med til natkirke i Frelsens Hær, hvor de sang og vidnede for de hjemløse der.  

Den følgende uge skal de medvirke ved alle andagterne på sømandshjemmet, og de står for bibeltimen på Sømandshjemmet mandag, gudstjeneste i lokal frikirke Ebenezer, de skal synge og vidne på plejehjem, holde andagt og samtaler i anstalten (fængslet), sang og vidneaften i  en kristen cafe i byen og være med i andre tiltag.

De bor gratis på Sømandshjemmet i de 10 dage, de er her, og bruger det som base og ønsker at drive mission med Sømandshjemmet som udgangspunkt.

Hvor er det dejligt at opleve liv, vidnesbyrd og offer fra disse voksne mennesker, der brænder for at række Jesus og frelsen i ham videre. 

 

Tilføj kommentar