Spred budskabet - det er vigtigt!

28/02/2019

Jeg har nu været i Peru i snart 1,5 måned - og hvilken måned! Der har været mange nye indtryk og oplevelser og jeg glæder mig til de oplevelser der vil komme de næste 4 måneder jeg har tilbage her.

Men jeg kan mærke at det for mit vedkommende hurtigt  går lidt for meget oplevelser i den. Jeg kommer nemt til at tænke rigtig meget på, hvor fedt det er at JEG er I PERU! Og at JEG bor alene hjemme. Og at JEG lærer spansk. Og at JEG får nye relationer. Og at JEG kan få lov at vokse som menneske i alt dette og meget mere.

Jeg glæder mig skam over at jeg kan nyde at være her og jeg takker Gud for den velsignelse det er.

Men når jeg siger at der kan gå FOR MEGET oplevelser i den, så er det fordi jeg mener at jeg glemmer hvorfor jeg er her. Jeg tror på, at man kan være et vidne om Gud og udføre hans arbejde i alt hvad man giver sig til. Men jeg tror at en bevidsthed om, at man netop udfører hans arbejde, har stor betydning og kan have en stor indflydelse - Både på andre men også for hvordan man opfatter sin egen tilstedeværelse og rolle her i den jordiske verden. Jeg tror at bevidstheden om, at man udfører et arbejde for at "komme Guds rige" som vi beder det i fadervor, kan hjælpe en til at holde fokus på hvorfor vi er sat i verden og hvorfor det er så vigtigt at vi spreder evangeliet og det gode budskab - og omvendt at fokusset på hvorfor vi er sat i verden kan give os en bevidsthed om at vi udfører et arbejde for Gud.

Jeg forstår ikke helt reglerne bag, men på min flybillet til Peru stod der, at jeg skulle udfører en humanitær mission i Peru. Da jeg læste det blev jeg både meget overrasket og også lidt overvældet - Jeg skulle jo bare passe en baby?!? "Humanitær mission"… Det lyder meget ansvarsfuldt, stort og mere omfattende end at passe lille Lukas (selvom man selvfølgelig ikke skal negligere den indvirkning man kan have på en spædbarn).

Men ved nærmere eftertanke, tror jeg at vi alle har en humanitær mission her i verden - Vi skal være et vidne om Gud, vi skal pege på ham og vi skal sprede budskabet om hans kærlighed og hans gerninger. Det er stort, det er omfattende og vi har et ansvar som kristne for at udføre den mission, så godt vi kan med de evner som Gud har givet os. Men vi har HELDIGHVIS ikke et ansvar for at de mennesker vi møder bliver omvendt - Det er alt sammen Helligånden. Hvilken lettelse! 

Vi har fået en opgave foran os, og det er både et privilegie men det kan også være anstrengende. Ikke desto mindre er det vores vigtigste opgave, og med et fokus på dets vigtighed - Evigt liv eller evig fortabelse -  kan vi motiveres til at udholde de eventuelle udfordringer det arbejde måtte bringe.

Jeg er velsignet og taknemmelig for at jeg får lov til at opleve så meget godt og spændende. Men jeg må fastholdes i bønnen om, at fokusset skal ligge på Gud og dét at sprede budskabet om ham. Jeg er ikke sat i verden bare for at nyde de gaver der er her, men jeg er sat her for at vidne om den gave som Guds kærlighed er.

"Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses. Efterlign mig (Paulus), ligesom jeg efterligner Kristus."  - 1. Kor. 10 v. 31-33

 

Tilføj kommentar

Kommentarer