Sukkerrør og den søde nåde

27/02/2015

Jeg er godt i gang med opgaverne på min rejse til Peru, der strækker sig fra d. 21. februar til d. 13. marts.

Første stop på min rejse var Chiclayo i det nordlige Peru, hvor ELM's missionærer arbejder sammen med en lille luthersk kirke. Her havde Steffen Baagø Madsen lagt et godt program for mig, hvor jeg over 3 dage både prædikede til et par gustjenester og havde nogle undervisningssessioner med folk fra kirkerne.

Mandag tog Steffen mig med til San Antonio, en lille landsby som ligger uden for Chiclayo omgivet af de sukkerrøsmarker, der gennem mange, mange år har været en afgørende livskilde for omådet.

Her skulle jeg introducere lederne i kirken til videomaterialet over Galaterbrevet. Og det blev ikke bare en overfladisk præsentation, som var det køkkenudstyr, jeg ville sæge det.

De var godt med og det blev til gode samtaler ud fra Galaterbrevet om den nåde, der den allermest afgørende livskilde for mennesker. Når vi virkelig får smagt nådens og evangeliets søde budskab uden at blande lovens bitre krav ind i det, så oplever vi, at det er langt sødere end sukkerrørene omkring San Antonio. Og det fylder os med glæde og frihed. 

Det blev også endnu en påmindelse for mig og for deltagerne om, hvor gerne vi mennesker vil gøre evangeliet til en lov. Hvor hurtige vi er til at sige: Jamen, vi skal da gøre noget... 

Mit mål med materialerne, med undervisning og med mit besøg her, at mennesker i Peru må få lov at smage den ægte og søde nåde og blive sat fri af den, så vi sammen holdes fast i troen på og glæden over, at vi ikke skal gøre noget eller bidrage med noget til vores frelse, for Jesus har gjort alt.

Bed om, at Guds Ånd vil lade det lykkes - også når jeg kommer videre til Arequipa og Juliaca.
- Roar

roar_underviser.jpg

Tilføj kommentar