Sundhedsfremstød og evangelisering i Fjendeskoven

21/02/2015

I de år, vi i Luthersk Mission har haft mission i Fjendeskoven nord for Siem Reap, Cambodja, har de mange menneskers nød gjort et dybt indtryk ikke kun på LM’s missionærer og volontører, men også på de lokale kristne, Der er et stort behov for at hjælpe.

Kristne fra Siem Reap hjælper børn i Fjendeskoven.

Kristne fra Siem Reap giver hygiejneundervisning hos børn og deres forældre i Fjendeskoven.

En mand i Fjendeskoven tager imod Jesus som sin frelser,

Rigtig mange har taget imod Jesus som deres frelser i dette område, og bare i januar måned blev 10 nye føjet til den dåbsklasse, der bliver undervist.

Den kristne sang er en god måde at nå mennesker på.

Da vi ikke altid har mulighed for at hjælpe med et hold læger, fik vi denne gang en flok unge kristne fra Siem Reap med til at hjælpe mennesker i Fjendeskoven til med enkle midler at lære om grundlæggende hygiejne og sygdomsforebyggelse, og også om ikke at være bange for onde ånder og de urene ritualer, der er knyttet til troen på dem.

Vi håber meget, at Evangeliets forkyndelse i Fjendeskoven kan gå sammen med en konkret hjælp, der kan være med til at forebygge og bekæmpe sygdomme og løfte mennesker ud af den nød og overtro, der holder de fleste bundet i dette område.

Tilføj kommentar