Vandpistoler og babypudder

01/05/2018

Livet som volontør er ikke "bare" arbejde, hvis du skulle gå og tænke det. Hverdagen er fyldt med gode fritidsaktiviteter, og så er Cambodia landet i verdenen med flest officielle fridage. Det er i hvert fald, hvad jeg har hørt - og jeg tror på det. I dag har vi fri, fordi det er arbejdernes dag og på torsdag har vi fri, fordi det er officiel pløjedag. Det giver anledning til dage ved poolen, ture rundt i byen, ved søen eller andre gode ting. Men det, som skal fylde dette blog indlæg, er begivenhederne og oplevelserne forbundet med de forrige helligdage - nemlig khmerernes nytår. 

I forbindelse med khmer nytåret har vi været til fest ude på kollegiet, hvor vi har spist sammen og leget en masse forskellige lege. Det er altid SÅ festligt ude på kollegiet, og der er bare sådan et godt og inkluderende fællesskab. Alle de studerende har været hjemme hos deres familier i nytåret. Man kan sammenligne højtiden med jul i dansk regi. Det er også en meget stor ting for de kristne unge at tage hjem og vise, hvordan de gerne vil deres familie stadigvæk og elsker dem. Generelt for khmererne, ude i provinsen specielt, har de en idé om, at når man bliver kristen adskiller man sig fra sin familie og stopper med at elske dem. Det er vigtigt for de kristne unge at vise, at de som kristne elsker deres familie. Gid det må være vigtigt for os alle!

Mens de studerende er rejst fra Siem Reap i nytåret er resten af befolkningen rejst til Siem Reap blandt andet på grund af de aktiviteter, som er foregået ude ved Angkor Wat. Laura (som er Simon og Monicas volontør) og jeg har kørt byen tynd i løbet af de tre helligdage. Det har virkelig været en sjov oplevelse! Hver aften blev hele byen forvandlet til én stor vandkrig - alle mod alle. Vi fik også skaffet os en lille vandpistol og noget babypuder, så vi kunne køre rundt på vores moto og være med. Alle var så glade og våde, og det var vi også!!

Her er en masse billeder fra alle nytårets festligheder. Godt nytår!

 


Kollegie drengene tager billeder ved de fine dekorationer​


"shake banana"


Fra en moto-tur i byen, hvor vi blev gennemblødte og hvide i hovederne!


Dekorationer og masser af mennesker ude foran Angkor wat


Foran Angkor Wat med en god veninde fra kirken. 

 

 

 

 

 

Dans ude foran Angkor Wat
 

Tilføj kommentar