To volontører til khmer-børnehave i Cambodja

Vil du sammen med en anden kvindelig volontør være med til at passe khmer-børn på 0-4 år i organisationen Daughters børnehave?

Sammen med en anden volontør indgår du i et arbejdsteam med cambodjanske medarbejdere, hvor børnehaven, ”Daughters Day Care Center” fungerer for at gøre det muligt at hjælpe unge mødre ud af prostitution.

Du får barske menneskeskæbner tæt på. Mens kvinderne får hjælp og praktisk erhvervsoplæring, er din opgave at passe og aktivere deres børn. Du kan komme til at give din viden videre til cambodjanske kolleger om fundamental sundhed, hygiejne og børns behov og udvikling.

Ud over at passe børnene får du mulighed for at give læring og inspiration til lokale medarbejdere i børnehaven.


I skal bo i Phnom Penh. Her er der lokale og internationale menigheder og forbindelse til et kollegium med kristne unge, så der er mulighed for at få kontakt med andre unge.

Se stillingsbeskrivelsen her.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2018.