To volontører til khmer-børnehave i Cambodja

LM søger to volontører til at være i en børnehave/dagcenter for khmer-børn, hvor man hjælper kvinder til at komme ud af et liv i prostitution

Dagcenteret er tilknyttet den kristne organisation ”Daughters of Cambodia” (DoC) i hovedstaden Phnom Penh.

Børnene, der er 1½-5 år, skal passes og aktiveres, mens mødrene gennem terapi og arbejdsoplæring får hjælp til at sikre en bedre fremtid for dem selv og deres børn.

Børnenes trivsel og udvikling varetages på dagcenteret sammen med nogle få lokale medarbejdere.

Volontørerne kan ved deres eksempel inspirere og lære det cambodjanske personale noget om børns værdi og betydningen af kærlig omsorg.

Læs hele jobbeskrivelsen her.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2020.