Livet i lm

Bedre bønnesvar end vi havde håbet

Kaja Lauterbach

”Det her vidner om, at vi nogle gange får et helt andet – og meget bedre – svar på vores bøn end det, vi selv regner med og håber på.”

Det siger Peter Sejergaard-Sørensen, der har været formand for Spjald Frimenighed i en årrække.

Den lille menighed med cirka 20 voksne medlemmer begyndte at bede om, at der måtte komme flere mennesker til.

”Vi havde en drøm om, at der skulle flytte nogle resursestærke familier til, som kunne gøre en masse ting, men det var åbenbart ikke det, vi havde brug for,” siger Peter Sejergaard-Sørensen.

Der kom nemlig nye til menigheden. Det var bare ikke resursestærke danskere, men 19 mennesker fra Syrien, som de danske myndigheder havde placeret i byen.

Resurserne kom fra oven

Dorte Christiansen arbejder med integration i kommunalt regi. Derfra vidste hun, at der skulle flytte nogle syrere til byen.

Hun fortalte om det i sit netværk, og især en kvinde fra frimenigheden har lagt mange kræfter i at tage på besøg hos de nye og tilbyde praktisk hjælp.

Ud over at købe møbler og hjælpe med kontakt til myndighederne inviterede hun dem med til Skt. Hans, hyggeaftener og gudstjeneste.

I frimenigheden har de fået lov at opleve, hvordan det har bundet dem sammen. Folk har fundet resurser, de ikke vidste, de havde, og der er kommet kræfter i spil, som ingen havde troet på forhånd, fortæller Peter Sejergaard-Sørensen.

”Det har virkelig givet nyt liv, og resurserne er kommet fra oven. De, der gerne vil hjælpe, får energi og kræfter ved at hjælpe,” siger han.

I bakspejlet kan han se, at det, at syrerne kom, har reddet deres menighed, børneklub og juniorklub.

”Vi føler nu, at vores eksistens er berettiget.”
 

Tættere på hinanden
 

Dorte Christiansen og Peter Sejergaard-Sørensen siger, at de mange syrere både er en gave og en opgave. At integrere dem i menigheden kræver mere end søndagsgudstjenesterne.

”Før syrerne kom, havde vi skåret sociale arrangementer ned til næsten ingenting, fordi vi ikke syntes, vi magtede det,” siger Dorte Christiansen.

”Men nu har de et formål, nemlig at få alle de nye også med i fællesskabet. Det gør, at vi andre også kommer tættere på hinanden.”

Ud over det kører der altid en flok fra Spjald af sted til Venskabscafé-arrangementer, som kristne i nabobyen Videbæk arrangerer. Desuden har de startet en international bibelstudiegruppe op.
 

Min tro er simpelthen blevet fornyet

 

Peter Sejergaard-Sørensen tilføjer: ”Det er en dejlig følelse for et kort øjeblik at glemme alt, hvad hedder organisation og alt det praktiske og bare lade det handle om at tro på Jesus.”

”Det er så berigende og udfordrende for ens egen tro,” siger han.

Særligt er frelsesvisheden og det, at man kan få tilgivelse igen og igen, blevet stort for Peter Sejergaard-Sørensen.

Han opfordrer til, at man tager udfordringen op og går i gang, hvis der kommer indvandrere til ens menighed.

Frimenighedsformanden er blevet standset for, hvor forskelligt muslimernes forhold til tro er fra de kristnes. De er på en måde slaver af det hele, oplever han.

Artiklen er et uddrag fra en artikel i Tro & Mission nr 20 af Kaja Lauterbach.

foto: Helene Dahlskov Andersen
18/9/2014 | Helene Dahlskov Andersen
Helene Dahlskov Andersen fra Rønne på Bornholm har erfaret, at en hverdag med gode relationer til andre forudsætter, at man selv lever i til...
Forside af bogen "Gud, mig og min næste"
Birger Reuss Schmidt m.fl.
En dagligdag, der går i takt med min Kristusidentitet. Reuss Schmidt m.fl. er på en stor mission med dette lil...