Livet i lm

En dag på værestedet Det Gode Håb i Horsens

Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

Klokken er 15, og dagens første gæster på værestedet Det Gode Håb er klar til kaffe og andagt. I løbet af de næste ti minutter kommer der en lille flok, og der lyder hyggelig og munter snak om alt muligt, mens de hjemmebagte boller bliver fordelt på tallerkenerne.

I forbindelse med dagens andagt synger de – som de ofte gør – sangen Ingen er så tryg i fare. Også i dag tilføjer 83-årige Jørgen, solo, et ottende vers, som han har skrevet som en respons til Jesus for alt det, han har fået af ham:

Kære Jesus, jeg dig giver
hele livet, al min iver.
Jeg er tryg i dine arme,
gang på gang du dig forbarme.

Flere gæster kommer til, og efter andagten fordeler de sig i mindre grupper rundt i lokalet. Den hjemlige hygge med masser af kaffe fortsætter, og snakken går lystigt, mens nogle spiller forskellige spil.

Vi kan godt lide, at du kommer her

På LM’s værested Det Gode Håb i Horsens skal alle føle sig velkomne. De skal føle sig set og mærke, at de er værdifulde. 

Derfor er det meget vigtigt for Lise Palmelund, der er leder af stedet, at sige til brugerne: ”Vi kan godt lide, at du kommer her.” 

”I vores fortravlede samfund let kan man så let føle sig glemt, men her er der altid plads til samtale,” siger hun og tilføjer, at hun ringer til brugere, der ikke har været der et stykke tid, netop for at sige: ”du er ikke glemt”.

Børge måtte se, hvad Det Gode Håb var

Børge og Lene kommer begge trofast på Det Gode Håb i Horsens, og de er enige om, at det er et hyggeligt sted at komme.

72-årige Børge er pensioneret mejerist og slagteriarbejder. Som barn var han anbragt et par år på LM’s børnehjem Solgården, og for et års tid siden opdagede han værestedet, som også hed noget med LM.

”Jeg måtte se, hvad det var for noget, og nu er jeg vist forfalden til at komme,” siger han.

Lene er 62 år og arbejder stadig som husassistent på et plejehjem. For et lille år siden var hun i dyb sorg efter at have mistet sin kæreste. Der var nogen, der fortalte hende, at Det Gode Håb var et godt sted at tage hen i den situation, for dér var der hygge og nogen at tale med. 

”Jeg fik lyst til at prøve. I begyndelsen føltes det ret sekt-agtigt, men jeg syntes, det var hyggeligt, og i dag betyder det mere, at det er et kristent sted, end jeg troede, det ville komme til,” siger hun.

”Jeg er mere glad, mere tolerant og mindre overfladisk end før – og et mere taknemmeligt menneske.”

Her behandler man hinanden med respekt

Lene er overbevist om, at det skyldes, at leder Lise Palmelund formår at skabe en god ånd på stedet. Her er mange forskellige mennesker, men man behandler hinanden med respekt. Det tilslutter Børge sig.

Hverken Lene eller Børge er vokset op med kristendommen, men de synes, at det er fint med andagterne, og de kan rigtig godt lide at synge salmer. 

De to venner fortæller, at Det Gode Håb også er et kulturelt sted, hvor de lærer meget – for eksempel glæder de sig meget til en tur til Kaj Munks hus i Vedersø.

Det Gode Håb har åbent to dage om ugen, og ud over det mødes Lene og Børge også på biblioteket.

 

Artiklen er et uddrag af en artikel bragt i LM's avis Tro & Mission. Du kan tegne abonnement ved at klikke her. Resten af 2016 er gratis, hvis man tegner abonnement for 2017.

Foto: Karoline Fredensborg
11/1/2018 | Karoline Fredensborg
Bønnen har været en del af Karoline Fredensborg liv, fra hun var helt lille. ”I mit hjem var der andagter og bordbøn ved alle måltider, og n...
Forside til bogen Slutspillet om Israel
Ole Andersen
Uanset om man kan tilslutte sig foreningen Ordet og Israels syn på Israel – dets land og folk, er Slutspillet...