Livet i lm

Kvinder Møder Kvinder, Haderslev

Ulla Jacobsen/Nicklas Lautrup-Meiner

Kvinder møder Kvinder, forkortet: KMK, er en knopskydning af Luthersk Missions Kulturmøde i Haderslev.

Else Wiwe, som er tværkulturel konsulent i LM, har taget initiativ til disse samvær, som startede op i august 2013.

”Der er kvinder, som har brug for at komme et sted, hvor der kun kommer kvinder. De må nemlig ikke gå til arrangementer for begge køn, uden at deres ægtefælle er med. Samtidig vil vi gerne være noget for de kvinder, der ikke er på arbejdsmarkedet,” siger hun og tilføjer:

”Formålet er gennem samvær og nærvær at være et vidnesbyrd om Jesus, der alene kan frelse et menneske.”

Dele meninger, lave mad og øve sig på det danske sprog

Nikoletta Bazsik fra Ungarn synes, at det er en rigtig god ide med Kvinder møder Kvinder. Her møder hun danske kvinder og har mulighed for at snakke dansk.

Elnaz Eghorbani fra Iran var muslim, da hun for nitten år siden kom til Danmark, men blev kristen og døbt for otte år siden. Hun er med i udvalget for KMK.

”Jeg vil gerne, at disse møder skal fortsætte – mange har brug for at komme i et fællesskab,” siger hun.

Hun har inviteret Marie Akrap fra Kroatien med, der siger begejstret:

”Det bedste er, at vi snakker sammen, får inspiration af hinanden, deler vore meninger, laver mad eller andre ting sammen i dette varme fællesskab. ”

Kvinder fra asylcenter inviteres med

foto: muslimske kvinder lærer danske bogstaverEn lille gruppe fra LM i Haderslev tager til asylcentret i Sommersted for at undervise nogle kvinder i dansk.

Sidste onsdag i hver måned falder danskundervisningen sammen med Kvinder møder kvinder.

”For ikke at aflyse danskundervisningen henter vi dem i Sommersted, så de kan være med til KMK. De tager glad og gerne med på grund af vores gode kontakt,” fortæller Else Wiwe.

Her blev gruppen af kvinder præsenteret for budskabet om Jesus og Helligånden gennem en fortælling om påske og pinse.

”Vi tog udgangspunkt i de fridage, som kvinderne ved, de har haft, og fortæller om Jesus med stor frimodighed. Vi oplever generelt, at muslimerne tager vel imod det, når vi er tydelige kristne.”

Ud over forkyndelsen er der forskellige aktiviteter, i maj var det smykker, sminke og hennamaling.

”Kvinderne er begejstrede for aktiviteterne. Vi har det fantastisk sammen, på tværs af nationalitet, kultur og tro,” fortæller den tværkulturelle konsulent.

 

Sammenredigeret udgave af artikler i Tro & Mission 2013 og 2015.

 

Karin Christiansen fra Herlev kom til tro på Jesus under begravelsessamtale
Karin Christiansen
Hun havde ikke lige regnet med, at den lokale sognepræst midt under begravelsessamtalen ville begynde at vidne om Jesus. Men det gjorde han....
Fra Noa-filmen i 2014: Noa (spillet af Russell Crowe) og hans søn Kam uden for arken.
Noa
Darren Aronofsky, instruktør
“Alle levende væsener på jorden blev udslettet, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle. De blev udslet...