Tænker du på at rejse udenlands som missionær?

Stil dine spørgsmål, eller få en uforpligtende snak med LM’s missionskonsulenter:

Bent Olsen, 4157 8237
Kristine Ballantyne, 4820 7673
Reidar P. Poulsen, 4820 7675

Missionshistorie

Der er sket meget i Cambodja på 10 år

Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

LM har valgt at gå ind i det eksisterende kirkearbejde og påvirke med sin lutherske profil

Den 24. september 2003 var den dag, da LM begyndte sit missionsarbejde i Cambodja.

”Der er sket rigtig meget i de 10 år,” siger missionskonsulent Bent Olsen.

Han fortæller, at for 10 år siden var der restriktioner over for de kristne fra myndighedernes side. 

”Gud har virket, så der er kommet mange nye troende til, der tør være åbne om, hvem de tror på. De bekender Jesus over for familien – også selv om det koster noget at tage et andet standpunkt,” siger han og opfordrer til, at kristne i Danmark lader sig inspirere af den frimodighed.

”Det kan være udfordrende for os at turde vedgå, hvem man tror på – især når det koster noget. Både i Cambodja og i Danmark.”


Annelise og Axel Rye Clausen var de første LM-missionærer i Cambodja. Axel Rye Clausens første opgave var som underviser på Phnom Penh Bible School - her i 2004.

Vi bliver udfordret og inspireret af et helhjertet liv som kristen

Pastor Kong er præst i en menighed i Siem Reap i det nordlige Cambodja. Han var gæst på LM’s Landsmøde i april 2012, hvor han fortalte han om sit liv og sin tjeneste.

Pastor Kong lever i bøn og konkret tjeneste for sine medmennesker. Bent Olsen peger på, at det altid er udfordrende og inspirerende at møde en, der er præget af et liv i helhjertet efterfølgelse af Jesus, og som fortæller meget jordnært om det.

”En, der lever det ud, som vi andre gerne vil. Både i bøn for sine medmennesker og i et praktisk kristenliv, hvor han viser omsorg for dem.”

LM er ikke under en kirke, men en resurse, der kommer udefra

LM har traditionelt knyttet an til eksisterende kirker i de lande, hvor man har missionsarbejde. I Cambodja er der imidlertid ingen national kirke – og heller ikke tradition for bekendelsesmæssige fællesskaber – så der støtter man op om lokale, uafhængige menigheder.
Bent Olsen forklarer:

”Vi har valgt at gå ind i det eksisterende arbejde og påvirke med vores lutherske profil. Det kan vi gøre, fordi vi ikke arbejder under en kirke, men kommer som en resurse udefra.”

Han erkender dog samtidig, at den tilgang også giver nogle udfordringer. 

”For eksempel er den fremherskende dåbspraksis baptistisk, uden at de enkeltstående menigheder altid har reflekteret meget over det. Vi kan så fortælle, hvorfor vi tænker anderledes, og oplever, at nogle tager barnedåben til sig,” siger han. 

”Hen ad vejen er vi også blevet klar over, at man i Østen har en opfattelse af, at alt luthersk er liberalteologi. Men vi møder ikke modvilje – snarere tværtimod – og har blandt andet fået trykt Luthers lille katekismus på khmer.”

Bent Olsen anfører, at noget af den ringe refleksion skyldes den generelt ringe bibelkendskab i landet. Selv ledere i menighederne har ofte kun kendskab til enkeltskrifter i Bibelen.

Imidlertid er der nu langsomt ved at spire luthersk kirkeliv frem i Cambodja ud fra påvirkning fra missionærer fra andre steder i verden. LM har kontakt med de nye lutherske grupper, men missionskonsulenten peger på, at det er for tidligt at sige, hvor tæt samarbejdet kommer til at blive.

LM er med både i bibelundervisning og i diakonale projekter

Det socale/diakonale arbejde i Cambodja er meget mere projektbaseret med korttidsengagementer end i LM’s andre missionslande.

”Det betyder dog ikke, at alt det, vi har været engageret i, nu er nedlagt. Sunshine Center er for eksempel blevet nationaliseret, og der er ikke længere brug for vores engagement. Det glæder vi os over,” siger Bent Olsen.

Han forklarer, at det kun er de diakonale tiltag, der er projektbaserede. Engagementerne i bibelundervisning og studenterarbejde er derimod mere faste og vedvarende.

Bent Olsen peger på, at projektbaseret arbejde kræver omstillingsparathed, og at det er vigtigt med god kommunikation, fordi det kan være svært at følge med, når arbejdet skifter tit. 

”Men den arbejdsform har bestemt sine fordele. Det er langt mere fleksibelt, når der ikke er en stor tung organisation bag vores arbejde. Og så kan vi måske også hente penge til projekter andre steder fra, som vi ellers ikke ville få del i. For eksempel fik vi Danida-midler til Projekt Future.”

Tilføj kommentar

Kommentarer

Jeg synes det er ærgerligt at man på den måde vælger at skabe spilttelse i et land der i den grad har brug for noget andet. Man kan sagtens hjælpe og gøre en positiv forskel uden at belemre andre med sine religiøse standpunkter og trosbekendelser. Det er ikke en fair og ærlig måde at hjælpe andre på.

Kære Lasse Beklager, at jeg først svarer på din kommentar nu her to måneder senere. Vi havde desværre ikke opdaget den. Jeg forstår ikke, at du synes, vi skaber splittelse. Det er rigtigt, at vi kommer og underviser i Bibelen i et land som traditionelt er buddhistisk, men vi er der i tæt samarbejde med lokale, og det er dem, der styrer arbejdet. Vi pådutter ikke nogen noget. De lokale kristne ønsker vores tilstedeværelse, og mange - især blandt de unge - ønsker at lære mere om kristendommen. Samtidig mener vi, at det kun er en halv hjælp at give mennesker skoleundervisning, lægehjælp og vand i tørketiden - sådan som vi gør i Cambodja. Det hjælper kun de fysiske behov. Mennesker har også brug for at møde det gode budskab om Jesus, som har vist os hvem Gud er og åbnet vejen for, at vi kan møde ham. Men vi hjælper med de fysiske behov uanset om mennesker vil høre det budskab, vi kommer med. Vi gør eksempelvis ikke forskel på, hvem vi giver lægehjælp.

Jordemødrene Elisa Riis og Birgitte Elmkvist Madsen, der begge er udsendt af LM, arbejder i et norskfinansieret tværgående...

1/12/2013 | Monica Holm Kronborg
Inden jeg rejste ud som volontør, tænkte jeg ofte, at det måtte være fedt at rejse ud i verden og hjælpe andre mennesker – men det var bare...