Tænker du på at rejse udenlands som missionær?

Stil dine spørgsmål, eller få en uforpligtende snak med LM’s missionskonsulenter:

Bent Olsen, 4157 8237
Kristine Ballantyne, 4820 7673
Reidar P. Poulsen, 4820 7675

Missionshistorie

Landet med 13 måneders solskin

Ebbe Kaas

I 1968 besluttede Luthersk Mission at udvide sit virkefelt til Etiopien. Jørgen Bernhard var en af de første LM-missionærer i Etiopien. Han var også aktiv i sagen om et nyt missionsland, før beslutningen blev taget.

Interview med Jørgen Bernhard af Ebbe Kaas

Hvordan var dit personlige møde med international mission?

Det begyndte hjemme hos mor og far og i missionshuset i Græsted. Jeg fik mit første Ny Testamente i flidspræmie fra søndagsskolen, da jeg netop var fyldt tre år! Det har jeg endnu.

Da jeg var 16, begyndte jeg som søndagsskolelærer. Som ung satte jeg mig for at læse hele Bibelen, hvilket jeg også gjorde. Hele verden havde brug for Bibelen, syntes jeg.

Bøger fra missionshusets bibliotek om David Livingstone, William Carey, Hudson Taylor m.fl. rettede mit blik ud i verden. Møder med missionærer på orlov talte også til mig. Else Thygesen var mors kusine, og Anne Breum var en god bekendt af familien, ligeså Lydia Jepsen i Israel. Det gav missionærkontakt.

Gud overbeviste mig om, at jeg skulle forlade min gode stilling på kommunekontoret og forberede mig på en opgave som missionær. For at lære engelsk vaskede jeg op i 7-8 måneder på en skole i England.

Johannes Christensen på LMH lagde et godt ord ind for mig på Fjellhaug Misjonsskole. Her var jeg i to år og havde bl.a. Øivind Andersen som lærer. Jeg var privatist og arbejdede hos en købmand for at tjene til skolepengene. Fjellhaug gav mig et godt grundlag, da jeg fortsatte med teologien i København.

I 1973 blev min kone Hjørdis og jeg antaget af LM, og i juli 1974 blev vi ved en udsendelsesfest på LMH udsendt med vore fire børn til Etiopien. I begyndelsen af marts 2011 kom jeg hjem fra mit sidste ophold på tre måneder, hvor Hjørdis var med en del af tiden. Vores tid som missionærer har således strakt sig over 37 år, dog har vi været i Danmark mere end halvdelen af tiden, deraf ca. 20 år på Missionsskolen i Hillerød.

Vi mangler ikke opfordringer fra Etiopien til at komme ud igen til Mekane Yesus Kirkens omfattende arbejde. Det, som har holdt os fast i tjenesten, har været det kald, Gud lagde ind i vore sind i de helt unge år. Det gælder både Hjørdis og mig selv. Når Gud kalder, er han nådig og trofast mod små og skrøbelige mennesker. Hans navn være lovet.

Hjørdis og Jørgen Bernhard var også i Etiopien i 2005-06.

Hvorfor blev det Etopien, at LM begyndte ny missionsvirksomhed i?

Det skyldtes en henvendelse fra Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) til LM, om det var muligt, at der blev sendt danske missionærer til Etiopien.

Gud havde sendt vækkelse over landet, hvor hundredtusinder vendte sig fra den gamle Satan-dyrkelse til Jesus. Udfordringen til forkyndelse og undervisning var overvældende, mere end NLM selv kunne magte.

I årtier havde der været kontakt mellem NLM og LM. F.eks. havde Øivind Andersen fra Fjellhaug Misjonsskole i Oslo allerede i 1930'erne været taler ved bibelkursus på LMH. Der var åndelig samklang mellem NLM og LM.

LM's ledelse opfattede en beslutning om et nyt missionsland som en stor beslutning, og spørgsmålet skulle derfor behandles lokalt i afdelingerne.

Jeg husker, at daværende landsformand Gunnar Svendsen lagde sagen frem på et møde i Bethania i Hillerød. Efter at sagen var fremlagt rejste forsamlingen sig og afgav højtideligt et løfte om at stå bag i offer og forbøn.

Ved LM's 100 års jubilæum i 1968 var det så endelige afklaret. Etiopien blev LM's næste missionsland.

Hvorfor tog LM sig en ny samarbejdspartner i form af NLM?

Hovedsagelig på grund af udfordringen fra Etiopien. Men vel også, fordi LM gerne så et engagement ud over de eksisterende felter og samarbejdsrelationer. Det var jo ikke blevet lettere at være missionsselskab under den kirkelige selvstændiggørelse i Tanzania i 1963. Men efterretningerne fra Etiopien var afgørende, da samarbejdet med NLM tog sin begyndelse.

Jeg var elev på Fjellhaug Misjonsskole i 1962-64 og oplevede der råbet fra Etiopien. Jeg var derfor fortaler for, at LM skulle engagere sig i det gamle kejserrige.

I Etiopien byggede LM missionsstationer i nye områder. Vi overtog ikke stationer og et arbejde, som andre havde bygget op. Det var jo i nogen grad tilfældet i Tanzania. LM oplevede nu en voksende selvstændighed som sendemenighed, ligesom kaldet til mission blev forstærket ved kontakten til NLM.

Etiopien som missionsland var vel også nærværende for mange LM'ere før 1968?

Jeg ved ikke, hvor megen støtte Dansk Ethiopier Mission (DEM) fik fra missionsvenner i LM. Ved DEM's tilblivelse sidst i 1940'erne med J. Lindblom som igangsætter var der uden tvivl forbindelse til nogle LM-folk.

Lindblom havde en kort overgang været gymnastik- og engelsklærer på LMH. Han og Frits Larsen stammede begge fra Allinge-Sandvig på Bornholm og kendte hinanden. Carl Roswall og Kaj Pedersen var også godt kendt med Lindblom og hans iver for Etiopien. Ved disse kontakter var det naturligt for Lindblom at forvente støtte fra LM-venner.

Endvidere var DEM-missionærerne Marianne og Hjalmar Andersen efter hjemkomst fra Etiopien for en tid elever på LMH i 1959-60. Hjalmar var også som ung LMH-elev. De slog sig nu midlertidigt ned i Hillerød, og deres engagement i Etiopien blev kendt af mange i LM. Da de flere år senere rejste ud igen, dog uden om DEM, havde de en del støtter blandt LM-venner.

Foruden Etiopien, så forbindes du også med LM's missionsskole i Hillerød - hvorfor begyndte LM en missionsskole? 

Skolens begyndte først og fremmest, fordi ledende folk i LM så det som et kald fra Gud. 
Tidlige planer med skolestart i 1971 eller 1972 var løbet ud i sandet. Tanken var dengang, at Leif Rasmussen skulle afgive posten som generalsekretær for at blive leder for en flerårig missionsskole.

Det blev ikke realiseret på grund af forskellige forhold i LM, og fordi andre initiativer, MF og DBI, bejlede til LM's støtte, ja, deltagelse. Landsstyrelsen tøvede og udsatte projektet.

I de følgende år voksede tanken sig imidlertid stærkere og stærkere, og i 1978 var tiden moden. 
Jeg husker klart en personlig samtale med Gunnar Svendsen. Det lå ham stærkt på sinde med en egen LM-skole. MF og DBI ville uddanne præster, mens LM havde brug for missionærer.

Hensigten var naturligvis at give unge mænd med missionskald en uddannelse som medarbejdere i LM's internationale mission. Missionsskolen skulle øge antallet af forkyndende missionærer.

Tidligere var missionsstudenter sendt til Fjellhaug i Oslo. Det gælder bl.a. nogle af Ulanga-missionærerne. I gammel tid fik missionærerne i Vest-Tanzania uddannelse på Brødremenighedens missionsskole i Tyskland. En LM-missionsskole skulle bidrage til et forstærket engagement i international mission.

Kaldet fra Etiopien var nu også en medvirkende faktor til skolens oprettelse. Hvordan skulle LM få nye missionærer til forkyndelse og undervisning i Etiopien såvel som i Tanzania? Missionsskolen var svaret. Det indre kald fra Gud og det ydre behov var de afgørende momenter, da missionsskolen blev til.

Studenterne skulle uddannes ud fra det bibelsyn og den teologi og forkyndelse, som var rådende i LM. Åndelig samklang mellem udsendinge og sendemenighed med andre ord. Og der skulle lægges vægt på, at de vordende missionærer ved møderejser blev personlig kendt med LM's missionsvenner rundt om i landet.

Missionsskoleelever i 1979.

Hvordan lyder dine ønsker for LM's internationale mission for fremtiden?

At LM's ledelse og missionsvenner regner med Gud. Det gælder mindre om at være effektiv efter vore begreber og mere om at erkende, at vi har skatten i lerkar, for at den overvældende kraft kan være Guds og ikke vores. Det har været sagt, at international mission er de brændende hjerters sag.

LM bør beslutte, at alle indsamlede midler lokalt og centralt fordeles med 60% til international mission og 40% til hjemmemission

Bønnen om, at Gud sender arbejdere ud til den store høst, må bedes så intenst, at LM udsender missionærer, der er bevidst om at være kaldet og sendt af missionens Herre.

LM bør holde kontakt med de gamle felter og føle et medansvar for det, som Gud kaldte os til engang. Det bør følges op ved besøg, vejledning og støtte.

Missionærer og sendemenighed bør lære hinanden at kende.

LM skal bryde med de falske hyrder og ikke give håndslag på fællesskab til folkekirkens biskopper. Bibelen siger klart: Hold jer fra dem, jf. Rom 16,17f. Kompromisser baner vej for frafald og Sodoma-kultur.

LM har som sendemenighed et vigtigt ansvar for at støtte de unge kirker i afvisning af liberal teologi og ubibelsk moral, så som homovielser. LM skal være et eksempel på bibeltroskab i både ord og praksis. Ellers har vi ikke noget at gøre i international mission.

Tilføj kommentar

Hver fugl kan vel synge med sit næb. Så hvorfor skal man bruge penge på musikundervisning i Luthersk Mission?

Vi tror, at dygtige...

1/12/2013 | Emil Solgaard
Hvorfor skulle jeg tage ud som volontør?  Og hvis jeg nu skulle af sted som volontør, hvad skulle så være godt ved at rejse for LM? Det var...