Påvirk med respekt

Bogen Påvirk med respekt giver et nuanceret billede af de forskellige faktorer, der spiller ind, når mennesker er sammen.

Der sættes på en god måde fokus på, hvor, hvordan og hvorfor vi påvirker og påvirkes af hinanden. Faktisk kan vi ikke undgå at påvirke hinanden, og forfatterens opfordring er, at vi skal ville påvirke med respekt, således at det bliver en bevidst handling.

Bogen tager sit udgangspunkt i fire begreber: Intimisering, Desertering, Konfrontering og Tilbagetrækning. Disse bliver belyst ud fra rollemodeller som forældre, lærere og forkyndere.

Jesus uden filter

Jesus uden filter handler om discipelskab i hverdagen. Det er meget opløftende, at de tre unge forfattere, som alle er lige omkring de 30, giver sig i kast med dette emne.

Temaet om discipelskab og efterfølgelse har vi haft det svært med i LM, hvor de unge i stor udstrækning har været henvist til at hente inspiration fra for eksempel Dansk Oase og reformert teologi.

Kaldet larmede for meget

I min opvækst stødte jeg mest på begrebet ”kald” i forbindelse med missionærkald og præstekald. Jeg tror, det er en ret snæver forståelse af kald.

Når Jesus kalder, forstår jeg det som, at han først og fremmest kalder os til at følge ham, være sammen med ham og lytte til ham. I følgeskabet med ham vil vi komme til at ligne ham mere og mere.

Kald og konsekvens

En fyldig bog om international mission, der spænder over to forskellige missionsfelter i to verdensdele, der ligner hinanden og dog er så forskellige.

30 års tjeneste i en tid, hvor de fleste missionærer arbejder ude mindre end ti år, og hvor store forandringer herhjemme og ikke mindst på missionsfelterne kalder på mange udfordringer. En arbejdsperiode langt ud over det sædvanlige.

Fik kaldet til mission på en tagryg

Da Stine og jeg i 2007 forlod Iringa som volontører for LM, så vi på hinanden og sagde, at hvis vi nogensinde skulle til Tanzania igen, kunne det være spændende at være med i det nomadearbejde, som Agnes og Carsten (Rahbek, red.) stod i. Jeg er sikker på, at Gud allerede dengang lagde arbejdet i vores hjerter.

Da vi kom hjem til Danmark, fik vi travlt med at etablere os med hus, børn og jeg med eget tækkefirma og Stine en jordemoderuddannelse.

Vi er ikke kun missionærer for at have det sjovt

Gud har givet os alle et generelt kald til mission i missionsbefalingen. Derudover har han givet mig et specifikt kald til at være missionær i international mission. For mig blev dette kald tydeligt, da jeg var volontør i Tanzania for 13 år siden. 

Gud gav mig en tanke om og fred i, at hvis jeg en dag fik en mand med kald til mission uden for Danmarks grænser, så ville det være o.k. med mig.

Derfor kan man på en måde sige, at jeg har fået et indirekte kald til at være missionær eller i hvert fald et kald, der er bundet op på min mands kald.

Når jeg bliver stor, vil jeg være missionær

Missionærkaldet er noget meget personligt, som for mig tog form tidligt i min barndom. Jeg lærte at bede aftenbøn af min mor og far, som det var almindeligt i mange hjem.

Vi bad også hver aften for de børn, som ingen mor og far havde, og for dem, der ikke kendte Jesus, frelseren.

Jeg vidste, at kendte man ikke Jesus, kunne man ikke komme i Himlen, men måtte gå fortabt. Det blev til nød i mit barnehjerte, og jeg var bare fire-fem år gammel, da jeg sagde til min far: 

Familiemor mødte kaldet til Cambodja

Siden jeg var teenager, har det betydet meget for mig, at flere mennesker må komme til tro på Jesus. Jeg har også lige siden da ønsket at følge Guds vilje med mit liv, men jeg havde faktisk ikke regnet med, at den vej skulle forbi Cambodja. 

Det var først, da jeg var 37 år, at det gik op for mig, det var Guds vilje, vi skulle være missionærer i Cambodja.

Det begyndte med, at jeg hørte, der var en stilling ledig som studentermissionær i Phnom Penh. Det lød jo egentlig spændende, men det kunne jeg ikke forestille mig skulle passes ind i vores liv.

Jesus kaldte mig fra Irak for at frelse mig

Den 19. august i år blev irakiske Ali Adnan Khadim døbt i Hillerød Frimenighed og kalder sig nu Daniel Christiansen

Selv om han bor på Udrejsecenter Kærshovedgård i Jylland, og står over for en uvis fremtid, finder han fred i sin nye kristne tro.

”Nu hvor jeg er blevet døbt, er Jesus fuldt ud i mit liv og i mit hjerte. Min sjæl er nyfødt, og derfor har jeg valgt et nyt navn. Det er nu hans vilje – og ikke længere min egen – der styrer mit liv.”

Som ramt af et hammerslag

Mit kald begyndte som en gnavende orm i min bevidsthed, men trængte igennem som et slag med en forhammer flere år senere.

Mit hjem var ikke missionsk. Jeg ”kom med” via studenterarbejdet KFS. Meget hurtigt efter at jeg havde set, at Jesus er frelseren, begyndte urolige fornemmelser at melde sig inderst inde i mig: Du skal være missionær! Jeg lagde låg på og lod som ingenting. Men det føltes som en orm, der gnavede i min samvittighed.

Sider