Tro & Mission 10/2023: Tro i familien

LM's magasin med inspiration, nærvær og holdning. I dette nummer blandt andet:

- Samværet i familien kommer ikke af sig selv
- Kristen brugskunst skal minde os om Guds nåde
- Som lejrleder er jeg en rollemodel, der formidler Guds kærlighed
- 325 kvinder i Tanzania på konference om bøn
- Turister lægger mange penge i LUMI Genbrug
- Pigelejr i sommerferien - koste, hvad det vil
- Virksund bibelcamping fejrede 50 år
- I familie med Gud

100 børn til børnemøde på Haderslev Næs Bibelcamping

Børnemødeteltet bliver lige så stille mere og mere fyldt. Det er Ung familieuge på Haderslev Næs Bibelcamping, og der kan godt komme 100 børn til børnemøde i løbet af ugen.

I over ti år har netop den uge henvendt sig til de yngre børnefamilier, og det betyder at det er en uge fyldt med børn, leg og aktiviteter.

Man kan ikke forvente, at der er ro

Helle Agerbo fra Høgsbro ved Ribe står for bibelfortælling for de fire- til tiårige. Hun fortæller, at det ikke er unormalt, at der kommer omkring 100 børn til børnemøde i uge 30. 

325 kvinder i Tanzania på konference om bøn

Et tætpakket program med lovsang, bøn og forkyndelse samlede over 300 kvinder fra hele Arusha Stift i det nordlige Tanzania den første uge i august.

De deltog i en kvindekonference, som stiftet havde arrangeret på Den Lutherske Kirkes Universitet Makumira, Tumaini University, der ligger 25 kilometer øst for Arusha.

Det fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen, der arbejder med undervisning af kvinder i stiftet.

Nogle fik hjælp fra menigheden til tur og ophold

Bøn var det gennemgående tema for konferencen, og alle samlinger var bygget op omkring det.