Så I ikke dør

Det var alvor. Hvis de ikke holdt Herrens bud, døde de. I al den tid, de havde kendt Gud, havde det aldrig slået fejl:

Han holdt altid, hvad han lovede. Med skræmmende styrke havde Den Almægtige Gud vist, at han mente sine bud alvorligt. Man syndede, og Gud straffede. Man syndede — og døde.

I afsnittet om Aron og hans sønners indsættelse i præstegerningen læser vi altså, at de skulle holde Herrens bud, ellers døde de. De vidste som sagt, at det var sandt; efterfølgende står der også, at ”Aron og hans sønner gjorde alt det, som Herren havde befalet gennem Moses”.

Guldkalven

Hvad var det dog for nogle tykpandede åndsamøber, som gjorde dette? Gud havde ført dem ud af fangenskabet, han havde delt vandet, så de kunne gå tørskoet gennem det, han havde udslettet Faraos hær for øjnene af dem, han havde skaffet dem vand ud af ingenting, han sendte manna om morgenen og vagtler om aftenen, han havde på alle måder vist, at han var deres almægtige Gud. Alligevel ville de have en gud — også selv om de alle vidste, at det aldeles intet havde med en gud at gøre. De samlede deres guld- smykker, og Aron smeltede dem om til en guldkalv, de så gav sig til at tilbede.

Fadervor: giv os i dag vort daglige brød

Han svæver ikke rundt mellem skyerne, højt hævet over jorden og menneskelivet.

Han interesserer sig også for din og min konkrete hverdag.

Efter de store bønner om Guds navn, Guds rige og Guds vilje, kommer der en ganske lille bøn. Ikke lille i betydningen ligegyldig. Men lille i betydningen menneskelig. Konkret. Fysisk.

Giv os i dag vort daglige brød.

Brød. Dette nødvendige, hverdagsagtige, normale, basale brød, som vi finder i bunden af kostpyramiden. I Fadervor symboliserer brødet alt det nødvendige.

Ikke overflod. Men det nødvendige.

Fadervor: fri os fra det onde

Men måske er det en ret god ide. For en ting er det, der gør ondt. Det er ubehageligt og af og til ulideligt. En anden ting er ham, som er ond. Han er ikke bare ubehagelig og ulidelig. Nej, han kan også være smuk, behagelig, tiltalende. Derfor er han farlig. Langt farligere og langt værre end det, der gør ondt.

Djævelens ønske er at lokke os væk fra Gud og troen på Guds nåde. Han lokker med alt muligt godt: Venskaber, popularitet, succes, medgang, karriere, oplevelser, sundhed. Eller han peger på det ufornuftige, ulogiske, umoderne i at tro på en gammel bog og en outdated Gud.

Fadervor: led os ikke ind i fristelse

Derfor beder vi Gud om ikke at lede os ind i fristelse. Det er der virkelig behov for. For de er jo over alt, fristelserne.

Du kan nok godt selv sætte ord på, men lad mig give et par eksempler: Det er fristende at hævde sig på bekostning af andre ... bare et lille ondt ord. Det er fristende at snyde med penge eller matematikopgaver. Det er fristende at se porno i fjernsynet eller på nettet. Det er fristende at undgå de mennesker, der er i nød. Det er fristende at lade være med at fortælle mennesker om Jesus. Og så videre..

Fadervor: forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

Synd. Et meget umoderne ord. Eller et ord, som svarer til ,,ærgerligt” eller det jyske ,,træls”. Et irriterende, men let ord.

I Guds virkelighed er synd ikke et let ord. Det er et tungt ord. En tung virkelighed. For synd er ordet for menneskets oprør imod Gud. Ordet for menneskets ønske om selv at være Gud. Afvisningen af Gud.

Vi gør synd. Alle vores ord og handlinger er besmittet og ødelagt. Hvorfor? Fordi vi er synd. Helt ind i vores inderste kerne. Vi er syndere. Du og jeg.

- Tænkepause

Fadervor: Ske din vilje som i himlen således også på jorden

Værre endnu: Foran ham venter Guds vrede over hele verdens og alle menneskers ulydighed, ugudelighed og synd. En vrede, han frivilligt møder for din og min skyld. Han er rædselsslagen.

Han beder Gud om, at han må blive fri for alt dette forfærdelige. Men han beder også om, at Guds vilje må ske.

Guds vilje sker. Jesus får ikke sin bøn opfyldt. Han må lide. Og dø. Fordi det er Guds vilje.

Fadervor: Helliget blive dit navn

Derfor handler den bøn i Fadervor ikke om, at Guds navn må blive mere helligt, end det er i forvejen. Nej, det handler om, at det må blive mere helligt for mig. Og for dig.

Når jeg beder den bøn, så beder jeg om, at hele mit liv må ære Gud. At mine ord og mine handlinger må hellige hans navn.

Jeg ønsker med bønnen at gøre hele mig til en lovprisning og tilbedelse af Gud. Jeg ydmyger mig for ham.

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.

Shhh ... vær stille. Stilhed.

Fadervor: Underet hedder Jesus

At vi må bede til ham, er et under, et usandsynligt privilegium!

Vor Fader, du som er i himlene!

Beskrivelsen af underet: Gud viser sin kærlighed til os, veda t Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Romerbrevet 5,8).

Lad os læse det langsomt og tænke undervejs:

Gud (den hellige, himmelens og jorden skaber) …

viser (lader os se, afslører, åbenbarer) …

sin kærlighed (han elsker, holder af, kan li’) …

til os (dig, mig, os vores venner, naboer, familie) …

ved at (svaret på ”hvordan”) …

Sider