Det tilstrækkelige brød

Her får alle arbejderne samme løn uanset arbejdsindsats. Alle arbejdere fik én denar af vingårdsejeren. Både dem, der havde arbejdet hele dagen, og dem, der blev hyret i sidste time.

På daværende tidspunkt var én denar en dagsløn. Det vil sige, at alle fik den nødvendige løn til livets opretholdelse. Hverken mere eller mindre. Det var tilstrækkeligt. Det var det, der skulle til. Det var nok.

Det nødvendige brød

Faren for, at det, som opleves overflødigt, bliver glemt og også opleves som ligegyldigt er til stede.

 Alligevel er tingen fortsat livsnødvendig. Tænk på din vejrtrækning eller dit hjerteslag!

I fadervor beder vi: Giv os i dag vort daglige brød. En bøn, der let føles overflødig i en dansk kontekst, hvor det mere handler om, hvor vidt brødet er økologisk, delikat, fedtfattigt eller uden stråforkortere end om overlevelse og nødvendighed.

Lejre gav lyst til at høre mere om Jesus

”Jeg var så glad for at komme på børnelejr, fordi jeg mødte ting, der gav mening, samtidig med at vi kunne have det sjovt og hygge,” siger Bonnie Myhre.

”For eksempel oplevede jeg, at en festaften sagtens kan indeholde masser af sjov og underholdning uden dans og alkohol.”

Første kristne litteratur

Bonnie Myhre er ikke vokset op i et troende hjem, og det var på børnelejre, at Jesus blev stor og virkelig for hende.

Troen på Jesus er alt eller intet

”I folkeskolen var jeg glødende ateist. Jeg kunne slet ikke forholde mig til, at nogen kunne tro på og have tillid til noget, de ikke kunne se. Men i KFS oplevede jeg den tro og tillid i praksis. Det var ret vildt,” fortæller Amalie Sif Thomsen.

På gymnasiet kom hun i klasse med otte kristne. En dag fortalte hun en af sine kristne kammerater, at hun var ret misundelig over, at hun havde noget uden for sig selv, som hun kunne tro på.

”Du må gerne få noget af min tro,” var svaret hun fik og blev samtidig inviteret med til et møde i KFS (Kristeligt Forbund for Studerende).

Vejledning til fred

En af min trosfrimodigheds ældste fjender er dårlig samvittighed. Utallige gange har jeg sagt noget og senere fortrudt det. Syndet, og senere bekendt det.

Alligevel har samvittigheden plaget, og ofte mindet mig om min fejl og utilstrækkelighed. En plagende samvittighed knuser glæden. Det kender alle.

Jeg har læst mange bøger, der forkynder budskabet om tilgivelsen i Jesus. Men på en speciel klar, direkte og frisættende måde viser Rosenius, hvordan min dømmende samvittighed må pakke sammen i mødet med evangeliet. Det er et budskab, der giver liv og glæde – i overflod! 

Kristus kommer snart!

”Udsynet til den nye himmel og den nye jord forstærkes i vores alder. Og når man lægger mærke til, hvad der sker i Israel og andre steder i verden, så er jeg ikke i tvivl om, at Kristus kommer snart. Hvor længe mon Guds tålmodighed varer endnu?” spørger Poul Hoffmann, mens han henviser til hårrejsende dagsaktuelle begivenheder i Mellemøsten.

”Verden er skabt af Gud, og derfor er den vidunderlig. Men verden er også besat af Djævelen, og derfor er den skrækkelig. Men en dag skal Djævelens besættelse ophøre."

Afhængig af en uforståelig Gud

”Mit liv har været lidt af en kamp, må jeg sige. Og der vil nok også komme flere kampe. Jeg har ikke det overskud, jeg kunne ønske at have i dag. Men jeg stoler på Gud og lever i afhængighed af ham.”

Sådan siger den 47-årige Mona Nielsen fra Løgumgårde i Sønderjylland.

Hun har gennem mange år haft en ufrivillig følgesvend, depressionen, som flere gange har væltet hende omkuld. Hun betragter den efterhånden som noget vedvarende, som hun skal lære at leve med og tage hensyn til.

Trives med at forkynde Guds ord

”Hjemmet og arbejdet er mit primære kald. Prædikanttjenesten det sekundære, selvom jeg trives rigtig godt med den.”

Thomas Wejse Nielsen ser det som et stort privilegium at forkynde Guds ord. Samtidig er han udfordret af at få prioriteret prædikanttjeneste rigtigt i forhold til andre ting.

Og det er ikke altid så enkelt, når man har job, familie og menigheds­engagement, fortæller den 40-årige VUC-lærer fra Gistrup ved Aalborg. Men for ham er det vigtigt, at hverdagen fungerer, hvis han skal have frimodighed og resurser til prædikanttjenesten.

Fast rytme skaber glæde i bibellæsningen

”Vi gik i gang, fordi vi begge to var rigtig dårlige til at få læst i Bibelen. Vi snakkede om, at det egentlig ikke gav nogen mening, at vi bygger vores liv på Guds ord uden at læse i det. Det var bare svært at komme ind i en god rutine,” fortæller Pernille Klindt Pedersen.

Men det har ændret sig markant. De oplever nu, at der ikke længere er så megen tvang over deres bibellæsning, fordi de er kommet ind i en rigtig god rytme.

Et kapitel og en sms hver dag

I al sin enkelhed går deres aftale ud på, at de læser et kapitel i Bibelen om dagen.

Sider