Jeg kan rigtig godt lide at tale om Jesus

De unge fra kirken i Siem Reap tager til området Fjendeskoven for at opmuntre og hjælpe beboerne
De unge fra kirken i Siem Reap tager til området Fjendeskoven for at opmuntre og hjælpe beboerne (foto: privat)
Cambodjanske Lak Eng er en af de unge kvinder fra kirken i Siem Reap i Cambodja, hvor LM arbejder. Hun ønsker at tjene Gud ved at fortælle om Jesus.

14. december 2016 / Nicklas Lautrup-Meiner: NLM@DLM.DK

I byen Siem Reap i Cambodja, hvor LM arbejder, er der en del unge kristne.

En af dem er Lak Eng, der sammen med de andre unge fra kirken tager til området Fjendeskoven en gang om måneden.

Her opmuntrer de beboerne, giver dem sundhedshjælp, leger med børnene og læser i Bibelen med dem, der har lyst.

500 familier uden for lovens rammer

Der bor omkring 500 familier i Fjendeskoven. På grund af områdets status som skov kan beboerne ikke få adgang til sundhedsvæsnet, ligesom politiet ikke kommer i området.

LM's missionærer i Siem Reap hjælper kirken med at yde hjælp i området.

I fællesskab bidrager de med vand i tørre perioder, giver sundhedshjælp, sørger for, at nogle børn kan komme i skole, og underviser i Bibelen.

 

Hør Lak Eng fortælle, hvorfor hun hjælper til i Fjendeskoven:

 

 

Tilføj kommentar