Projekter

Evangeliet kommer ud til folk, der flytter rundt, og de, der bliver kristne, inviteres på bibelskole.
Bibelskolen uddanner evangelister, sognemedhjælpere og hjælpepræster
Soma Biblia skal gennem kristen evangelisk litteratur på swahili komme længere ud med evangeliet og samtidig støtte de lokale kristne i...

LM søger evangelist til nomader

Foto: Barabaigfamilie i Tanzania
Besøg på en boplads hos barabaig-folket. (Foto: Carsten Rahbek)
Kvalifikationer: Undervisningserfaring, lyst til overnatning under primitive forhold og evne til sparring med tanzanisk leder af arbejdet

26. februar 2016 / Kaja Lauterbach: kl@dlm.dk

Luthersk Mission søger en person, der kan undervise på bibelskolen for nomader i Ilambilole ved Iringa i Tanzania – og som også kan være med på evangelisationsture til nomadernes bopladser.

Det fortæller missionskonsulent Kristine Ballantyne. Hun understreger, at undervisningserfaring er en af de kvalifikationer, der tæller højt sammen med en form for teologisk baggrund, men det er ikke nødvendigt med et særlig højt teologisk niveau.

”Samtidig skal vedkommende kunne trives med overnatninger ude under lidt primitive forhold,” siger hun.

Tæt kontakt til teamleder om prioritering af opgaver

LM’s missionærer begyndte missionsarbejdet blandt nomader, MUWA, i 1993. Nu er det den lutherske kirke i Tanzania, der står for arbejdet blandt nomader, men de har stadig brug for støtte, forklarer Kristine Ballantyne.  

Lederen for arbejdet er Paulo Kurupashi, der selv er masai, og en del af opgaverne bliver at sparre med ham.

Kristine Ballantyne siger, at LM er fuldt klar over, at det kan være udfordrende at afgrænse opgaverne i en todelt stilling. Også fordi der altid er mere, man kan gøre.

”Derfor vil der være tæt kontakt mellem den ansatte og teamlederen for LM’s ansatte i Tanzania, så man kan tale om, hvordan man bedst prioriterer arbejdsopgaverne,” siger hun.

Der vil også ske en løbende justering af stillingsbeskrivelsen, så missionærens familieliv kan tilgodeses.

Tæt på stammekultur på nomadernes bopladser

MUWA-arbejdet foregår blandt flere nomadestammer i det sydvestlige Tanzania: masaifolket, barabaigfolket, iraqwfolket og sukumafolket samt en række mindre stammer. I disse år fokuseres der særligt på at nå barabaig-folket

Missionskonsulenten understreger, at det er et virkelig spændende arbejde, hvor man kommer tæt på mennesker og på stammekultur. Og hvor mennesker kommer til tro.

”Når man kommer på besøg på bopladserne, er det vigtigt, at beboerne oplever, at man gerne vil dem, og at man giver sig tid til at snakke. Det er afgørende for at komme dertil, hvor man kan få lov at tale om Jesus,” siger hun.

Læs hele stillingsbeskrivelsen

Læs mere om LM’s engagement i Tanzania

Tilføj kommentar

Evangeliet er gratis, men det koster penge at bringe det ud til mennesker i Danmark og i udlandet.

Læs om nogle af de projekter, LM er engageret i rundt omkring i verden. Du er velkommen til at nævne, hvilke områder du særligt vil støtte, når du giver en gave.