Radioarbejde skal hjælpe kvinder verden over

Kvinder på Salomonøerne marcherer for rettigheder
Norea vil gerne hjælpe kvinder over hele verden gennem forbøn for fysiske og åndelige problemer (foto: Flickr)
Hver måned sender Norea en bedekalender ud for at minde folk om at bede for kvinder i vanskeligheder verden over

31. august 2016 / Nicklas Lautrup-Meiner: NLM@DLM.DK

Der er kvinder verden over, der har brug for medfølelse, opmuntring og håb.

LM’s mediearbejde, Norea, ønsker at støtte disse kvinder ved at bede for dem og oplyse om deres situation gennem Projekt Hannah.

Bed for kvinder i Europa i september

Kvinder i Bulgarien, Grækenland, Slovakiet og Kroatien står på bedelisten for september, som kan hentes her.

Netop i disse lande er der fattigdom og arbejdsløshed. Nogle kvinder tvinges ud i prostitution i deres hjemlande eller andre steder i Europa.

Derfor opfordrer bedelisten brugerne til at bede for både konkrete fysiske fornødenheder for kvinderne og deres familier, men også for deres psykiske og åndelige fornødenheder.

Radioprogram i Danmark og udlandet

Ud over bedekalenderen består Projekt Hannah også af et radioprogram på Norea Webradio.

Her tages der udgangspunkt i bedekalenderen, og lytterne kan selv medvirke med emner, de ønsker, der skal bedes for.

Norea støtter også Projekt Hannah i fem lande verden over. Blandt andet i Cambodja og Etiopien, hvor LM også har udsendte missionærer i øjeblikket.

 

 

Norea er et mediearbejde under LM. Ud over at producere og sende programmer via dansk lokalradio og webradio støtter Norea mediearbejde i flere lande verden over.

Norea medvirkede også på LM’s landsmøde i foråret, hvor alle prædikener blev sendt direkte via internettet.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Hej Gerda. Tak for dit spørgsmål. Det er mig, der oversætter Projekt Hannahs bedekalender fra engelsk til dansk, og jeg bestemmer ikke selv, hvilke emner der tages op. Men Rumænien var faktisk med i bedekalenderen i august måned :-) Så nej, Rumænien er bestemt ikke glemt. - Du er også altid velkommen til at indsende bedeemner vedrørende Rumænien til os i Norea Mediemission. Jeg kan f.eks. bruge dem i vores BEDE-sms eller i programmet "Fokus på Projekt Hannah". De bedste hilsner Anette, Norea Mediemission.