Projekter

Oplæring af menigheder i provinsen

Budget kr. 400.000

Kirken i Cambodja vokser. Den lille cambodjanske sognekirke, som Annelise og Axel Rye Clausen kommer i, er kun 3 år gammel, men der er dåb 2 gange om året. Kirken i Cambodja vokser. Den lille cambodjanske sognekirke, som Annelise og Axel Rye Clausen kommer i, er kun 3 år gammel, men der er dåb 2 gange om året.

I områderne nord for Siem Reap, Cambodja, er der kun få menigheder, og de kristne har en temmelig beskeden bibelkundskab.

LM har missionær Axel Rye Clausen i området til at give kristendomsoplæring i nogle lokale menigheder.

Luthers lille Katekismus, som på LM-missionærens initiativ er blevet oversat til khmer, benyttes i undervisningen.

Der er blandt andet kontakt til en menighed i et område, der kaldes "Fjendeskoven", hvor de kristne er analfabeter og nye i troen. Missionær Henrik Borch Jacobsen vil gå ind i de evangeliserende opgaver her.

Der er desuden begyndt et undervisningsforløb for lokale præster, for at de skal få større indsigt i, hvad den kristne tro rummer, så de også selv kan blive bedre til at undervise andre.

En gave til dette projekt vil være en hjælp til at styrke svage menigheder i provinsen.

Læs mere om de nye kristne i Fjendeskoven her.

Følg Anelise og Axel Rye Clausens blog her.