Volontør

Helligånden har arbejdet i mig

05. september 2016 | Maria Mørch

Året som volontør i Cambodja har lært Maria Mørch meget om Helligånden.

Inden jeg rejste til Cambodja som volontør, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente. Det hele virkede så fremmed, men jeg havde hørt lidt fra venner, der havde været volontører i andre lande, og fået en lille fornemmelse af, at et år som volontør i hvert fald skulle blive et fedt år – og det har det også været! Men der skal altså mange flere adjektiver til at beskrive sådan et år. Godt, lærerigt, hårdt, givende, udfordrende og spændende er blot nogle få.

På et tidspunkt, et par uger før jeg skulle rejse hjem igen, gik det op for mig, at jeg havde haft nogle forventninger til Gud om, hvordan han skulle give mig et dybere fællesskab med ham gennem volontøropholdet. Jeg havde forventet, at han ville give mig en eller anden helt VILD oplevelse, og lade mig mærke ham meget mere fysisk og åndeligt end jeg havde prøvet før – og jeg ventede faktisk stadig på, at det skulle ske. Men Gud havde en anden plan for mig.

Gennem samtaler med nye venner, udfordrende oplevelser og læsning af Bibelen og anden kristen litteratur trak Gud mig tættere på ham, og gav mig et helt nyt forhold til ham, og særligt Helligånden. Jeg blev endnu en gang mindet om, at Gud ved meget bedre end jeg gør, hvad jeg har brug for. I mit år i Cambodja har han ikke bare givet mig gode oplevelser og nye venner, men også et dybere kendskab og fællesskab med ham – på hans måde, og ikke min.

Det skete gradvist, og det gik først rigtigt op for mig, hvor tæt jeg var kommet på ham, kort før hjemrejsen.

Det startede i efteråret ved en af mine første statussamtaler med min kontaktmissionær, Christina. Vi talte blandt andet om tro, og nærmere bestemt Helligånden, og samtalen sluttede med, at hun bad for mig, og for, at jeg måtte lære Helligånden bedre at kende. Kort tid efter tog vi seks Cambodja-volontører på en uges ferie i Thailand. Vi fire fra Phnom Penh skulle tage bussen fra Phnom Penh til Bangkok, men aftenen før vi skulle af sted, var der pludselig problemer med busbilletterne, og vi gik en smule i panik, for hvordan skulle vi så komme til Bangkok og mødes med de to andre volontører på det aftalte tidspunkt? Midt i al forvirringen og frustrationen oplevede jeg, at Helligånden mindede mig om at bede Gud om hjælp. Vi bad sammen og ikke længe efter fandt vi alligevel busbilletter til Bangkok næste morgen! Vi takkede Gud, og jeg oplevede ret konkret, hvordan det var Helligånden, der mindede mig om også at takke Gud. Noget i mig vidste bare, at det var Helligånden, der arbejde i mig, både når jeg bad og takkede.

I løbet af året har der været flere gange, hvor jeg har oplevet bønnesvar – både hos andre og mig selv, og det, der har været størst for mig, er, at Helligånden har overbevist mig om, at det er ham, der arbejder i mig, når jeg lægger mærke til bønnesvar. Så ofte i mit liv har jeg ”forklaret” bønnesvar med tilfældigheder eller mit eget hårde arbejde, men Gud har i løbet af året vist mig, at det er ham, der lader mig se og tro på, at han svarer bøn.

Gud svarer vores bøn – men ikke altid sådan, som vi tror, han vil gøre det. Jeg har bedt Gud om at lade mig se ham tydeligt og mærke, at han er her. Og det har han givet mig – bare ikke på den måde, jeg forventede. Jeg har ikke følt store, vilde følelser eller haft en eller anden helt vild oplevelse. Det har været ret stille og roligt, og det er på en måde foregået i de små, hverdagsagtige ting. I mødet med andre ”slags” kristne end mig selv, i min bibellæsning, i de små bønnesvar. Men det helt centrale, og det vigtigste jeg har lært i mit år i Cambodja er Helligåndens virke i mig. Han har givet mig en overbevisning om, at det er ham, der arbejder i mig, når jeg søger Gud – når jeg beder, oplever bønnesvar, takker, læser i min bibel, synger lovsang, og deler min tro med andre.

To bøger, jeg har læst, mens jeg har været i Cambodja, og som har været til stor inspiration og gjort stort indtryk på mig, er At åbne sig for Gud af David G. Benner og Hytten af William P. Young. Jeg begyndte at læse de to bøger samtidigt – At åbne sig for Gud som min ”kristne” bog, og Hytten for underholdningens skyld – og tilsammen åbnede de virkelig mine øjne, og gav mig et nyt syn på Gud. Anbefalingen er hermed givet videre.

Tilføj kommentar

16/12/2017 | Ruth og Philip Bach-Svendsen,

Jeg havde stået et stykke tid og set på det, mens jeg og nogle andre ventede på at komme til at betale for de bøger, vi gerne ville købe....

Hver fugl kan vel synge med sit næb. Så hvorfor skal man bruge penge på musikundervisning i Luthersk Mission?

Vi tror, at dygtige...

Den 24. september 2003 var den dag, da LM begyndte sit missionsarbejde i Cambodja. ”Der er sket rigtig meget i de 10 år,” siger missionskons...