Vi er ikke kun missionærer for at have det sjovt
I min hverdag betyder det meget, at det ikke er min egen idé at være missionær
Gud har givet os alle et generelt kald til mission i missionsbefalingen. Derudover har han givet mig et specifikt kald til at være missionær i international mission. For mig blev dette kald tydeligt, da jeg var volontør i Tanzania for 13 år siden.
Gud gav mig en tanke om og fred i, at hvis jeg en dag fik en mand med kald til mission uden for Danmarks grænser, så ville det være o.k. med mig.
Derfor kan man på en måde sige, at jeg har fået et indirekte kald til at være missionær eller i hvert fald et kald, der er bundet op på min mands kald.
Det var i dagligstuen på LMH en sen nattetime, da en ung mand spurgte mig: ”Tror du, vi to skal ud som missionærer sammen engang?” Her blev jeg overbevist om, at Gud ville have mig til at rejse ud som missionær.
Jeg blev senere gift med ham. Derfra har vi så arbejdet frem mod en tjeneste i international mission.
I min hverdag betyder det meget, at det ikke er min egen idé, men et kald fra Gud at være missionær i Kiabakari i Tanzania.
Især de dage og i de perioder, hvor det er de svære og tunge ting, der fylder, er det godt at huske på, at vi ikke kun er missionærer her for at have det sjovt og godt, men fordi Gud mener, der er en plads og en opgave for os her. Det giver frimodighed.
Også i forhold til at gå i gang med nye opgaver på et sprog, hvor jeg mange gange kommer til kort. Jeg er glad for, at Gud har lovet, at som min dag er, skal min styrke være.
