Livet i lm

Unge i dna-gruppe med en moden kristen

Kaja Lauterbach

”Jeg havde igennem lang tid gået og tænkt på at finde en ældre, jeg kunne spejle min tro i. Dog ikke så meget, at jeg selv havde taget initiativ til det,” siger Emil Enevoldsen.

Derfor var det meget let for ham at sige ja, da han en dag i foråret fik en mail fra Birger Reuss Schmidt med en invitation til at være med i en dna-gruppe.

Han havde sendt invitationen til de unge mænd i Hillerød Frimenighed, og ud over Emil takkede Jens Espø Mouridsen og Markus Muldbjerg Christensen ja til at være med.

”Det var nyt og spændende, og der var lagt op til 16 samlinger. Det er overkommeligt, men også lang tid nok til, at det kan blive fortroligt og seriøst,” begrunder Markus sit ja.

Talte sammen på lige fod

61-årige Birger Reuss Schmidt er menighedskonsulent i LM, og en af hans opgaver er projektet Discipel 24-7. En del af det har været at udgive bogen Hverdag i evangeliets kraft, som er en guide til smågrupper om at vokse i Kristus.

Bogen, der er skrevet af fire ledere fra de amerikanske SOMA-kirker, ligger til grund for samlingerne i dna-gruppen.

”En dna-gruppe er egentlig bare en bibelstudiegruppe. Det, der gør den særlig, er, at der kun er få personer, og de er af samme køn,” forklarer Emil.

De tre unge er glade for deres bibelstudier i LMU, men er enige om, at der er noget fedt i at være sammen på tværs af alder med en ældre, der leder samtalen. 

”Det var rart at kunne trække på hans erfaring. Hvis vi selv skulle have svaret på spørgsmålene, ville samlingerne ikke have været halvanden time lange hver gang,” siger de.

Deres oplevelse var, at Birger åbnede samtalen op, og derfra talte de på lige fod.

”Når først man har lært hinanden lidt at kende, mærker man ikke aldersforskellen så meget – og så virker Birger heller ikke gammel,” siger Jens. 

”Jeg har fået et forhold til ham nu, så hvis jeg får brug for hjælp fra en, der har mere erfaring i troen, vil jeg uden at blinke tage fat i ham.”

Taletid og åbenhed

Emil har været glad for, at de kun var fire i gruppen:

”Når man ikke er så mange, er der heller ikke så mange til at komme med input, og man har mere taletid -- og man åbner hurtigere op for hinanden,” siger han.

Bogen bruger et begreb, den kalder de 4 G'er. Det er fire sandheder om Gud, der er formuleret som små onelinere, som er lette at huske og forstå, forklarer Markus.

”Dem kan jeg konkret bruge i hverdagen. Jeg går i 3.g, og det lakker mod enden med den faste struktur i livet. Så giver det fred at sige til sig selv, at Gud er suveræn – han har styr på alt, så det behøver jeg ikke at have.”

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Flemming Hansen
Jeg har altid vidst, at jeg skulle være ydremissionær, selvom jeg ofte var utilfreds med Gud i min barndom på grund af hans beslutning.  Min…
Carl Fr. Wisløff
I forordet til dette hæfte står der, at det primært henvender sig til medarbejdere i børnearbejdet og til foræ…