Det åbne fællesskab

30/08/2019

I sidste nummer af Tro & Mission bragte vi en opmuntrende historie om Sofie, der lærte Jesus at kende, mens hun var gymnasieelev i København, og som i foråret i år var elev på LMH. Men historien rummede også Sofies meget ærlige betragtninger om, hvor svært det har været for hende at finde fodfæste i det kristne fællesskab som ny kristen. 

”Der har virkelig været åbne arme, og folk er så søde, men alle kender bare hinanden og søger automatisk sammen,” fortalte hun og tilføjede, at hun følte sig anderledes og kæmpede med tanker som: Hvor hører jeg mon til? 

Hun synes også, det var svært at forstå, hvad der blev sagt, fordi hun ikke havde nogen baggrundsviden. ”Da jeg startede i LMU turde jeg overhovedet ikke stille spørgsmål. Det virkede skræmmende og lidt for kristent,” sagde hun.

Der er virkelig grund til at overveje Sofies ord. Jeg er bange for, at hun rammer hovedet på sømmet, når hun forklarer, hvorfor hun – og desværre nok også mange andre – oplever, at det er svært at komme ind i det kristne fællesskab. Selvfølgelig er nye velkomne, men vi har det jo så rart i vores fællesskab. Derfor bliver det ofte kun lige til et ”hej” og et smil, og så vender vi os til dem, vi kender. I Sofies tilfælde var det LMU, det handlede om, men mit bud vil være, at udfordringen er mindst lige så stor i ”voksen-LM”.

Det er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når man ”fejrer sølvbryllup med sin bibelkreds” og derfor ikke har plads til, at nye kan være med.

Det er virkelig et faresignal, hvis vi bliver så glade for hinanden i vores kristne fællesskaber, at vi ikke kan tage imod nye. Jesus siger, at vi skal elske hinanden, som han har elsket os (Joh 13,35). Det vil blandt andet sige, at vi skal tage imod nye i vores fællesskaber i både ord og handling, selv om det måske betyder, at vi ikke får talt så meget med vores ”gamle” venner i fællesskabet. 

Også Sofies erfaring om, at det er svært at stille spørgsmål, når vi samles med Guds folk, er vigtig. Hvis ikke man kan stille spørgsmål på en naturlig måde, bliver det meget svært for nye at komme med. Men vi er også med til at fremme en kultur, som kan føre til et fællesskab præget af tabuer, uærlighed og i sidste ende hykleri.

Så lad os arbejde på åbne fællesskaber, der ikke lukker sig om sig selv. Evangeliet er jo for alle, og som Guds folk er vi sat i verden for at afspejle Guds kærlighed til os, så mange flere møder Gud og kommer til tro på ham. 

Sæt en aften af til at drøfte, hvad det kristne fællesskab er, og hvad I kan gøre for at det udfolder sig på en sund måde, så det er let at være ny i gruppen.

Bragt som leder i Tro & Mission 14/2019

Tilføj kommentar