En privilegeret hverdag

09/09/2016

Hverdagen er ved at indfinde sig hos os i Dar es Salaam. Det er dejligt, for hverdag betyder, at der er kommet en vis rutine og dermed tryghed og stabilitet over vores tilværelse.

Hverdagen er på mange måder blevet lettere end for fem år siden, både hvad angår indkøb, strøm og internet. Hvad angår trafikken, er det dog gået den forkerte vej.

Trafikken i Dar

For Kristine og Lene betyder hverdag, at de ca 6:40 begynder at køre mod HOPAC, hvor skoledagen starter kl 7:30.

Der er kun 11 km til skolen, og de kører imod den største strøm af biler, som kører ind mod byen. Alligevel tager det 40-50 min pga. den tætte trafik og en vis mangel på trafikkultur.

Der er ofte politi langs vejene for at hjælpe trafikken på vej. Når de ikke er der, bliver der f.eks. kørt begge veje rundt i rundkørslen – det giver selvsagt visse udfordringer.

Kristines hverdag

Kristine går i skole indtil 14:30, og hendes dag er fyldt med alle de almindelige skolefag, blot foregår alt på engelsk, og der er hver uge test i forskellige fag. Det klarer hun vældig flot, og en bonus er, at hun nu har fået lært navn og rækkefølge af alle Bibelens bøger – det var vist ikke sket uden en forestående test i kristendom.

Hun har også fundet sammen med en gruppe piger i klassen, som hun spiser sin madpakke sammen med, og som hun også ser efter skolen engang imellem.

Hun går til fodbold tre eftermiddage om ugen på HOPAC, så hverdagen er godt fyldt op.

HOPAC

HOPAC ligger meget smukt på en stor grund i den nordlige del af Dar es Salaam med udsigt over det Indiske Ocean.  

Lige over for skolens port sidder kvinder og hugger sten fra et nærliggende stenbrud – ja, de hugger virkelig sten i mindre stykker, nogle af dem endda med en baby på ryggen. Det er et forfærdeligt arbejde, hårdt, støvet og ringe betalt, men i en by med op til 80 % arbejdsløshed må man tage hvad man kan få.

Det er også en del af den hverdag, vores øjne ser.

Ulighed og fattigdom

Vi skal vænne os til at have fattigdom og ulighed tæt inde på livet igen, men det er uden tvivl sundt ikke bare at kunne lukke øjnene for virkeligheden. Det kræver dog mange overvejelser om, hvordan og hvem vi skal hjælpe, for vi kan ikke hjælpe alle dem, der trænger. Det er heller ikke altid så ligetil at vide, hvordan man hjælper bedst.

En tanzanier sagde til os, at vi aldrig skulle give penge til børn, der tigger langs vejene, for det er med til at holde dem borte fra gratis skolegang. Det er lettere at tjene til en sodavand ved at tigge end ved at gå i skole.

Det giver stof til eftertanke!

Tilføj kommentar

Kommentarer

Ja, det er svært at vide, hvordan man kan give hjælp til selvhjælp uden at opfordre til at børn ikke går i skole mv. Særligt når man selv har så meget i sammenligning. Dejligt, at der er ved at være en hverdag! Det er en god ting! Go arbejdslyst til jer alle!

Tak Lisbeth. Ja selvom det er et velkendt dilemma er det stadig svært. God arbejdslyst til dig også med sprog og kultur.