Kibali cha kazi - Opholdstilladelse

04/05/2020

Først en god nyhed – vi har fået både arbejds- og opholdstilladelse. Tak, til alle, som har bedt og arbejdet for det! Det er blevet sværere det seneste år, og Carl fik først afslag, og Maritas ansøgning skulle uddybes, men nu er det altså i orden for begges vedkommende.

Vores nuværende visum udløber den 3. Maj, så det skete præcis i rette tid.

Vi var på ”migration office” i onsdags og fik styr på formaliteter såsom fingeraftryk og billeder.

Vi er stadig i Iringa og får privatundervisning i swahili på fuld kraft.

Vi har meget givende samtaler med vores lærer Asia på swahili om kulturen, den kristne tro og alt muligt andet – og lærer meget.

Vi er de eneste elever her på Den danske Skole, hvor vi bor, og vi er glade for, at Asia hele tiden har kunnet taget hertil hver dag.

Der bliver nemlig også indført restriktioner her. Vi selv går jo bare tværs over gården.

Egentlig slutter vores kursus den 15. maj, men vi fortsætter sandsynligvis med at studere lidt længere.

Bibelskolen i Kiabakari blev lukket i marts ligesom alle almindelige skoler i landet, og DLM-missionærerne der er i Norge og Danmark hen over foråret.

Flytrafikken blev for nylig lukket helt ned, men vi håber, de kan komme tilbage til sommer, og at vi kan begynde at arbejde i Mara Stift.

Ligesom i resten af verden, er der jo meget, som er usikkert her, og vi må være klar til hurtige forandringer.

Præsidenten har dog sagt, at der ikke bliver nogen nedlukning, sådan som det er sket i mange lande omkring os. Først og fremmest fordi så mange er afhængige af at kunne arbejde for at få mad på bordet.

Mange lever ”fra hånden i munden”.

Turismen er en af landets vigtigste indtægtskilder, og den udeblevne turisme slår allerede hårdt, ligesom de restriktioner, der er indført.

Præsidenten formaner til fortsat bøn, til at holde afstand og til at vaske hænder.

Kirkerne er stadig åbne, men med kortere gudstjenester og nogle gange med længere mellem deltagerne, der sidder på stole i stedet for på bænke.

Vi har valgt at fejre gudstjeneste hjemme, og vi glæder os over de mange online muligheder fra Sverige.

Vi har også morgenbøn på gårdspladsen hver morgen sammen med dem, som arbejder på den danske grund og dansk bibelstudium sammen med vores missionærkolleger hver torsdag aften.

Antallet af corona-smittede stiger, men endnu mest i storbyerne, og vi har endnu ikke hørt om nogen tilfælde i Iringa.

I Dar es Salaam er der påbud om at bære mundbind, og selv her bærer mange mundbind. Marita syede et par stykker for nylig.

Neema Craft, som under normale forhold beskæftiger handicappede mennesker med forskellige former for håndværk, har indgået et samarbejde med den lutherske kirke i Iringa Stift. Her er begyndt at fremstille visirer og mundbind til blandt andet kirkens hospital i Ilula.

Hannes Sandahl, EFS-missionær med ansvar for diakonalt arbejde i stiftet har været meget engageret, og vi har været med på sidelinjen i samtalerne.

Forrige uge kørte han rundt til Neema Crafts syersker med symaskinerne, og de arbejder nu hjemmefra.

Det har regnet meget mere end normalt, så han kørte fast på en jordvej. Vi kom til undsætning med ”vores bil” for at forsøge at trække ham op med hjælp fra bilen, spader og mange hjælpende hænder.

Men det endte med, at vi, en tredje bil og en traktor også sad fast!

Da vi ikke kunne gøre meget nytte, fik vi et lift hjem sent om aftenen af vores volontører, men det tog hele natten, før traktoren til sidst fik alle bilerne trukket løs.

Næste dag blev alle symaskinerne leveret, og i løbet af ugen blev der installeret en ny vaskemaskine på Ilula, så de kan vaske mundbindene.

I dag var jag, Marita, med Hannes og vores tyske børnelæge Mirjam på det sygehus i Iringa, som er eget af staten, og talte med cheflægen om deres behov for værnemidler.

I den udstrækning, som Neema Crafts folk kan nå at sy dem, og der kommer pengegaver ind til det, kan flere sygehusafdelinger i området få hjælp.

www.efs.nu kan man finde mere information og give en gave til EFS katastrofehjælp. Det går blandt andet til dette projekt.

I påsken havde vi planer om at hilse på vores ven Elisha i Mbeya i det sydlige Tanzania og tage til Matema ved Malawisøen.

Lige inden fik vi nye beskeder fra den danske ambassade, som vi også lytter til, eftersom vi jo arbejder for en dansk bevægelse, om, at vi skal undgå længere rejser.

Derfor blev det en påske i Iringa og med de nære naboer i stedet.

Vi glædede os over at kunne fejre påskedag hjemmefra ved en sø med fint badevand på en ”farm” sammen med vores danske missionærkolleger og nogle venner fra den internationale forsamling i Iringa.

Vi badede, grillede, og holdt sammenskudsgilde, sang, talte, og Carl holdt en familieandagt på engelsk.

Det var en vidunderlig dag.

Carl og jeg fortsatte derefter til an anden ”farm” i nærheden, hvor vi overnattede, så det blev alligevel til en lille påskeferie.

Vi fortsætter med at undervise de tre ældste Sandahlbørn i svensk tre eftermiddage om ugen. Det er rigtig hyggeligt.

Dem yngste, John, der er lidt over to år, kalder Carl for babu – morfar/farfar – og elsker at bygge med klodser sammen med ham. En lille legomand, som bor i klodshuset, kalder han også babu.

Det er sjovt, at Carl også har ”fået et barnebarn” i Tanzania. Marita havde jo i forvejen i Nkinga!

De ringer ofte. Hun var jo med, at Godriver, nu 3,5 år, blev født, og har siden det været deres bibi – mormor. Fint.

Der er denligt at holde kontakten med dem, vi allerede kender i Tanzania, nu når corona forhindrer os i at være så sociale her i Iringa og få nye tanzaniske venner.

Vi glæder os over fællesskabet med vores danske og svenske missionærkolleger her. I april var vi både med til Ingrids femårs fødselsdag og til volontøren Marc 20-års fødselsdag.

Vi fejrede vores opholdstilladelse med at købe brugte mountainbikes og har været ud på herlige cykelture i omegnen.

På den første tur gjorde vi holdt uden for en kirke og lyttede til koret, som holdt øvelse, og vi traf en fyr, som kender Maritas kusines mand. Hvilket sammentræf!

Tilføj kommentar