Kristendommen er frihed

24/05/2018

Det kristne evangelium er et radikalt budskab om frihed. At tro på Jesus er først og fremmest frihed. Jeg tror, at mennesker med et overfladisk forhold til kristendommen let kan tænke modsat: Hvis der er noget, der ikke er frit, så er det at være kristen. Det er bundet, lukket, ufrit. Nogen kan have gode grunde til at tro det. For det er sådan, de har oplevet det. Derhjemme som barn, i det kristne fællesskab, gennem moralsk forkyndelse – eller på andre måder.

Et af de bedste sætninger i Bibelen slår lodret fast, at Jesus først og fremmest handler om frihed. ”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie”, Joh 8,36. Sønnen er Jesus. Hvis han får frigjort os, så er vi frie fra at leve for os selv, fra synden, skylden, skammen og den evige fortabelse.

Gør vi så alligevel kristendommen til regler og moral, gør vi det kristne liv til noget lovisk. Til noget ikke-evangelisk. Det mærkelige er, at selv om vi har fået færten af evangeliets frihed, er det nærmest en tyngdelov i vores liv at glide tilbage i loviskheden. Hvor kristendommen rent faktisk bliver noget bundet, lukket, ufrit. Noget med, at vi skal leve op til Gud og hans krav, så han kan blive mere glad for os.

Jeg har mødt det igen og igen i missionslandene. Hvordan den lokale åndelige forståelse og forkyndelse ofte er bemærkelsesværdig lovisk. Det kan være moralske krav, man opstiller. Men det kan også være åndelige ”fromme” regler. Eller i hvert fald krav pakket godt ind i høje åndelige idealer. For eksempel lovisk karismatik, hvor menigheden må op på de høje nagler for at være åndelige nok. Nogle gange kan det blive en udfordring for missionærerne selv at (over)leve trosmæssigt i denne loviskhed.

Nu skal man ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus. Det handler ikke kun om missionslandene. Spørgsmålet er, om vi selv herhjemme i vores eget kristne miljø formår at bevare den evangeliske frihed – i vores tro, vores fællesskab, vores forkyndelse? Også for os kan høje åndelige idealer blive til loviskhed.

Det er og bliver tilsyneladende lettere at prædike lovisk end frit evangelisk. Blandt andet fordi loviskheden ligger dybt i vores egen natur. Der kan vi blot øse af vores eget indre. Evangeliet må vi øse af Guds indre. Loviskheden er vores egen klogskab. Evangeliet er Guds klogskab.

Et sundt og sandt åndeligt liv står og falder med et frit evangelium. Mister vi det, kalker hovedpulsåren til. Gud give os nåde til at kunne formidle det frie evangelium – lokalt, national og internationalt. Gennem ord og liv.

Tilføj kommentar