12-årige Josva helbredt for svær sygdom

Billede af familien Myhre i deres hjem
Josva Myhre (t.v.) er i dag erklæret helt rask (foto: Kaja Lauterbach)
Gud har brugt sygdommen til os vise os mere end hvem han er, siger Josvas mor

18. november 2016 / Nicklas Lautrup-Meiner: NLM@DLM.DK

Det, der begyndte som smerter i ryggen, viste sig snart at være noget langt alvorligere for Josva Myhre fra Gilleleje.

Til daglig er han en del af Luthersk Missions frimenighed i Hillerød sammen med sin familie, der ud over ham selv tæller mor, far og to mindre brødre.

Lægerne: Vær helt ærlige over for ham

Beskeden var dyster: Nyrerne var tæt på at kollapse, blæren var fyldt med vildtvoksende væv, og ved leveren var der en tumor og to forstørrede lymfeknuder.

Josva fik enestue på Rigshospitalet, og forældrene blev rådet til at være helt ærlige over for ham om sagens alvor.

I dag er den 12-årige nordsjællænder erklæret helt rask. Efter en række vævsprøver konkluderede lægerne, at noget havde ændret sig.

Gud greb ind i Josvas situation

”Det første, jeg tænkte, var: Halleluja”, siger Josva. Han er overbevist om, at Gud har hørt de mange bønner fra deres menighed og øvrige netværk.

Lægerne konkluderede, at Josva responderede godt på behandlingen, men Josvas forældre er sikre på, at Gud brugte medicinen.

”Gud greb underfuldt ind, det er vi slet ikke i tvivl om”, siger Miriam, Josvas mor. Josvas far Leif supplerer:

”Man ser ikke underet, hvis man ikke regner Guds indgreb og helbredelse som en mulighed.”

Englen var med til alle undersøgelserne

Forældrene forklarer, at lægerne var overraskede over, hvordan Josva klarede hele situationen. Han bevarede nemlig optimismen efter at have kommet sig over den svære besked.

”Jeg er aldrig blevet så forkælet i mit liv,” fortæller den tidligere patient selv.

Den bedste gave var en kobberengel, som han fik af sin moster. Den var med til alle undersøgelserne og ligger stadig ved hans seng i dag.

Mærkede Guds omsorg gennem hele forløbet

Gennem hele forløbet har familien følt Guds nærvær, siger forældrene. Selv havde de vanskeligt ved at bede og kom heller ikke til gudstjeneste i lang tid.

”Vi opdagede, at vi har et fantastisk netværk, der bad, når vi ikke selv magtede det”, fortæller Miriam Myhre.

”Vi er vildt taknemmelige, men også fulde af undren over, hvorfor vi har fået denne gave, når andre oplever, at sygdom fører til død,” siger Leif Myhre. ”Det må vi acceptere, at vi ikke får noget svar på.”

 

Artiklen er et uddrag fra en artikel i Tro & Mission nr 20 af Kaja Lauterbach.

Tilføj kommentar