Kulturen skaber hverdagen

De seneste måneder her i Tanzania har været fyldt med mange forskellige ting og oplevelser. Det har været dage med gode og nye oplevelser, men der har også været hårde episoder og dage, som i øjeblikket er så frustrerende, men alligevel er det baggrund for en bedre forståelse.

Mange af de store kontraster, jeg har mødt, bunder i de kulturelle forskelle, men samtidigt er det også forskellene, der har udviklet mig, og kan være med til at gavne.

Den største kontrast og til tider stor frustration er børneopdragelsen og sammen med dette undervisningsmetoderne. Opdragelsen af børn i Tanzania og Danmark er nok det sted, hvor der kan findes de største modsætninger. I Danmark opdrages vi med pædagogik, leg og ord, hvor Tanzania har meget mere respekt , udenadslære og børnene har meget eget ansvar.

Jeg synes, det er fantastisk at have kendskab til begge løsninger på børneopdragelse, og er imponeret over, hvor selvstændig en 3-, 4- og 5-årig kan være. Men en tidlig selvstændighed, betyder mangel på andre færdigheder. Et eksempel på dette set med dansk synspunkt, er noget så simpelt som at løse puslespil. Jeg har flere gange siddet med virkelige dygtige børn på 10 og 12 år, som ikke kan samle et puslespil med 15 brikker. De spørger derfor om hjælp, og at jeg kan undervise børnene, og at se deres glæde og udvikling, det er fantastisk.

Undervisningsmetoderne til hvordan børn bedst lærer tal, bogstaver osv. har været en lang kamp for mig.

For jeg vil ikke undervise, kun ved at bruge den lokale tilgang med udenadslære, men jeg vil gerne bruge den danske pædagogik og leg til læring. Når den kulturelle forskel er så stor, så kan den ene metode, ikke bare overføres på det andet. Det har dermed krævet mange forsøg og næsten lige så mange fejl for at komme frem til nogen form for løsning. At lære gennem leg er noget, som jeg har forsøgt, men fordi børnene ikke er vant til dette, fungerer leg ikke som en del af undervisning.

En anden ting, som også gør undervisningen besværlig, er, at børnene ikke selv stiller spørgsmål, hvis de ikke forstår, og det hjælper heller ikke at spørge børnene om dette. For hvis jeg stiller børnene spørgsmål, får jeg svaret, de tror, jeg ønsker. Det med at besvare spørgsmål er kulturelt, alle vil besvare spørgsmålet for at hjælpe, og det er uanset, om de kender svaret eller ej. Det kan sommetider være lidt udfordrende, hvis man gerne vil have hjælp til at finde vej el. lign.

På trods af de til tider store udfordringer og kulturelle forskelle, har jeg efterhånden fundet en god måde til undervisningen. Det er en måde, hvor den danske pædagogik og forståelse giver inspiration til undervisning med mindre udenadslære, og samtidig meget forsimplede aktiviteter. Det har eksempelvis været vendespilsbrikker med tal og tegninger, hvor halvdelen af parrene har ligget synligt på gulvet. Barnet har dermed fået en brik og skal placere den ved dens makker.

Det er meget simpelt, men en måde hvor børnene deltager i undervisningen, og forhåbentlig forstår at tal også er en mængde, og ikke kun et sted i remsen. Selvom at undervisningen til tider har været til stor frustration, har det været godt at kunne se udviklingen, og hvordan jeg har udviklet mig til at kunne gennemføre en mere selvstændig undervisning, som jeg er tilfreds med.

Udover hverdagens aktiviteter og op- og nedture er der sket meget mere. Jeg vil fremhæve besøg omkring påske, hvor fokuskristendomsgruppen fra LME kom flere dage til Iringa. Det var sjovt at være med til at vise dem rundt, og komme lidt på tur. De havde en dag med "hands on" på Huruma Center, så det var leg med børn, male i Daycare og hjælpe med andre praktiske ting som madlavning og vaske tøj i hånden. Børnene var meget glade for at møde så mange, som ville hjælpe og lege med dem.

Derudover er de meget taknemmelige for det arbejde, som blev gjort, og endnu mere for gaver i form af nogle LEGO klodser og malingen. Det LEGO som LME havde med har været til stor gavn og givet flere mulighed for at bygge og være kreative.

Efter at LME havde været på besøg ankom min familie, det var dejligt at kunne vise dem min hverdag og være sammen med dem. De havde medbragt meget af mit og mine søstres gamle legetøj, som vi havde med til børnene på Huruma Center. Alt dette "nye" legetøj blevet taget super godt imod, og har været en succes lige siden. De havde medbragt en del af det legetøj, vi ikke har brugt længe, og ikke kommer til at bruge.

Men for børnene har det været en stor opgradering. Det har for mig vist, hvordan lidt af mine gamle ting, kan gøre så meget i de rigtige omgivelser. Og sammen med det, er det fantastisk at se, hvordan børnene kan kombinere leg, med legetøj og hvad de ellers kan finde.