Salvning og taknemmelighed ved pastormøder
En gang om måneden underviser jeg alle pastorerne i IEL-P, den Lutherske Kirke i Peru. Indtil nu har det foregået online, men nu er tiden kommet til, at også pastorsamlingerne vender tilbage til at være med fysisk fremmøde.
Forrige onsdags var vi samlede i Arequipa med pastorerne fra zonerne i Arequipa og ved kysten for første gang siden pandemien begyndte. Det blev en uforglemmelig dag. Ikke kun fordi, det var utrolig godt at mødes igen og at kunne undervise dem ansigt til ansigt. Men allermest fordi der var planlagt et punkt, hvor der var mulighed for at dele erfaringer og oplevelser fra pandemi-tiden.
En af pastorerne fortalte om, hvor hårdt Corona havde ramt hos dem. Det vidste vi jo godt, men det var alligevel tankevækkende at høre ham selv fortælle om, hvordan han både havde mistet sin svoger og sin mor. Og hvordan det stadig trækker dybe spor i familien.
Han havde også selv været hårdt ramt, og for nyligt havde lægen sagt, at hans begrænsede lungekapacitet, som følge af coronaen, var kronisk.
Det førte til, at en af de andre pastorer spurgte, om ikke vi skulle salve denne pastor og bede om, at han må blive rask. Det blev en stærk oplevelse af enhed og fællesskab og af brødre forenet i bøn for en medtjener. Og samtidig gav det anledning til, at pastoren, der skulle salves bekendte nogle fejl og synder, som han havde begået mod nogle af pastorerne og lederne. Han blev omfavnet med tilgivelse, forbøn og ønsket om velsignelse.
Et par dage senere var jeg sammen med pastorerne fra zonerne i højlandet: Juliaca, Moho og Crucero. Her var programmet det samme, så efter min undervisning var der også her mulighed for at dele erfaringer fra corona-tiden. Der blev fældet nogle tårer over en leder og pastor, som ikke er blandt os længere. Og der blev takket for livet, for også flere af pastorerne her har været ramt af corona. Én af dem sagde: Jeg er så taknemmelig til Gud for at være her i dag. Hver dag takker jeg for livet, for det er hans skyld, at vi kom igennem pandemien med livet i behold.
Det er ikke bare fromme ord. Sådan er virkeligheden her, hvor pandemien har slået hårdt og krævet mange liv, fordi sundhedssystemet ikke var gearet til at tage sig af de syge, og fordi mange i forvejen har forskellige helbredsproblemer.
Af og til kan jeg rive mig lidt i mit manglende hår over, hvad jeg oplever som manglende teologiske kundskaber hos en del af pastorerne. Men igen lærte de mig noget om teologi og tro i praksis. Noget om at handle spontant på et behov i stor tillid til Gud. Og noget om taknemmelighed trods svære forhold.
For taknemmeligheden for livet og glæden over at kunne mødes igen var ikke til at tage fejl af.