Missionsarbejdet i Peru var i fuld gang, da vi kom

For 25 år siden rejste Birgit og Jørgen Enevoldsen til Peru som de første LM-missionærer. De oplevede stor interesse i Danmark for det nye missionsland, men der var ikke så stor viden om landet og arbejdet i Sydamerika.

”I LM havde man altid forbundet missionsarbejde med Afrika og Surinam, hvor der var mange missionærer. Der var ikke andre til at fortælle end os. Vi prøvede at formidle, så godt vi kunne gennem breve. Det var jo før elektronisk kommunikation,” siger Birgit Enevoldsen 

Vi blev en del af norsk mission, som havde været i gang i ti år

Jørgen Enevoldsen var uddannet på LM’s daværende missionsskole, og en dag spurgte LM’s generalsekretær Leif Rasmussen, om de kunne tænke sig at rejse til Peru.

Jørgen Enevoldsen kan ikke huske, om der var nogen betænkningstid, men parret svarede, at det kunne de da godt prøve. 

Mathilde, Birgi og, Jørgen Enevoldsen i Peru i 1988.

Det var primært Jørgen Enevoldsen, der havde en arbejdsbeskrivelse. Birgit Enevoldsen, der havde uddannet sig til sygeplejerske, havde løsere opgaver. 

”Sådan var det dengang,” siger hun.

Der gik et par år, før de rejste, og i den tid prøvede de at sætte sig lidt i, hvad de skulle ud til gennem en smule brevkontakt med norske missionærer, bøger og gamle numre af den norske missionsavis Utsyn.

”Der var noget spændende ved et helt nyt land, men da vi kom, blev vi overraskede over, hvor etableret arbejdet allerede var,” siger de.

”Vi blev ikke placeret på et helt nyt sted og skulle ikke starte et helt nyt arbejde op. Men vi blev sat til at arbejde videre på noget, som var i fuld gang.”

Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) havde nemlig haft missionærer i landet i cirka 10 år.

En hjælp mod hjemve, at man ikke var i kontakt med Danmark hele tiden

Allerede i Amsterdam lufthavn stod to norske missionærer klar til at tage imod de nye danske missionærer. Huset var klart, sprogskolen bestilt, og en hushjælp ansat til at passe Mathilde på et halvt år og til at lave mad.

De husker det ikke som det store kulturchok at komme til Peru. Egentlig var det en større omvæltning at komme hjem i 1997.

”Måske var det nemmere at være ude dengang før mail og sms. Vi prøvede at skrive til familien en gang om ugen, men havde ellers meget lidt kontakt hjem. På en måde var det en hjælp mod hjemve, at man ikke var i kontakt hele tiden.”

En national kirke med lokal ledelse blev dannet

”NLM var begyndt helt fra scratch, men det hele var stadig nyt. Det ældste arbejde var 10 år. Men nordmændene havde hurtigt fået mange ting i gang: radioarbejde, bibelskolearbejde, litteraturarbejde, evangelisering,” forklarer Jørgen Enevoldsen.

”Der var lokale menigheder, men ikke noget, der hed præster. Missionærerne og nogle evangelister prædikede og underviste, men det var missionen, som styrede det hele. Imidlertid arbejdede man frem imod at danne en lokal kirke med egen ledelse, så man kunne overdrage ansvaret,” fortsætter han.

”Kirken blev dannet i 1995 med egne vedtægter. Den arbejder stadig på at finde sine ben og finde ud af, hvordan den skal agere i peruansk kultur med helt anderledes traditioner for valg at bestyrelser.”