Politisk uro og demonstrationer i Peru

Den 9. november blev Perus præsident Martin Vizcarra afsat af kongressen med en mistillidsafstemning imod sig på grund af beskyldninger om en korruptionssag fra sit tidligere job i 2014.

Beskyldninger, som han benægter og end ikke er tiltalt for.

Vizcarra havde ellers en forholdsvis stor opbakning i befolkningen, fordi han i sine knap tre år på posten har forsøgt at bekæmpe den udbredte korruption i landet.

Et demokrati i krise

Kongressens handling har mødt stor kritik, fordi de har anvendt en omstridt lovparagraf, og fordi en god del af medlemmerne selv er under anklage for korruption og hvidvaskning.

Der er i øvrigt kun 5 måneder til næste præsidentvalg, hvor Vizcarra for længst havde meddelt, at han ikke genopstiller.

Den 10. november overtog kongresformanden, Manuel Merino, præsidentposten og udnævnte en ny regering.

Men hverken afsættelsen af Vizcarra eller Merinos overtagelse af magten havde opbakning i befolkningen.

Merino var indtil for få måneder siden totalt ukendt. Han blev valgt til kongressen med bare lidt over 5000 stemmer i januar, da man havde nyvalg til kongressen, fordi den tidligere kongressamling var blevet afsat.

Dræbte demonstranter

Den lemfældige omgang med demokratiet og Merinos mangel på legitimitet førte til store protester og demonstrationer i gaderne.

Særligt den unge generation havde fået nok af korrupte politikeres inkompetence og gik på gaden.

Protesterne foregik flere dage i træk i mange af Perus byer, men naturligvis med særlig styrke i hovedstaden Lima.

Desværre blev protesterne mødt med voldsom modstand fra politiets side, og helt galt gik det, da to unge demonstranter blev dræbt.

Modstanden og vreden i befolkningen voksede, og søndag d. 15. november meddelte Merino så sin afgang.

Tredje præsident på en uge

Mandag d. 16. blev en ny præsident taget i ed.

Den 76-årige Francisco Sagasti har tidligere arbejdet i FN og i Verdensbanken.

Han er medlem af et liberalt centrumsparti, der ikke stemte for mistillidsdagsordenen mod Vizcarra.

Han skal altså sidde på posten frem til efter valget næste år i april.

Han er leder af en overgangsregering, der har medlemmer fra flere forskellige partier, og dette giver håb om, at overgangsperioden frem mod valget bliver stabil og fredelig.

Blandt nogle af de kristne i Peru er man dog utilfreds med at få en præsident, der har et liberalt syn på for eksempel abort og homoseksuelle ægteskaber, og man håber mest på, at han ikke når at få gennemført så meget af sin politik.

Men generelt er der tiltro til, at Sagasti kan styre landet godt igennem, indtil en ny folkevalgt præsident kan tage over til juli næste år.