Volontør

Bogvolontør i Tanzania

15/01/2020 / Simon Nybo Pedersen

På bogturerne er vi som regel af sted i to uger, hvor vi sammen med en tanzanisk kollega sælger bibler, sangbøger og andre kristne bøger 

Som bogvolontør hjælper jeg til i både lager og butik i Dar es Salaam, men min primære opgave er at tage med på bogture. På bogturerne sælger vi bibler, sangbøger og andre kristne bøger sammen med en tanzaniansk kollega.

Vi er som regel af sted i cirka to uger, hvor vi tager rundt og sælger til butikker, kirker, evangelister og på gader og stræder. Nogle dage kører vi rundt til butikker hele dagen, og andre dage kan vi stå på et marked en hel dag, men oftest bliver det lidt en blanding.

Vi kommer vidt omkring i den flotte natur her i Tanzania og møder rigtig mange forskellige mennesker. Alt lige fra velstillede præster til dem, som knap nok har til at leve for. Der er rigtig mange, som meget gerne vil købe vores bøger, men der er desværre også rigtig mange, som ikke har råd til det.

Heldigvis har vi også nogle gratis materialer, som de kan få, og som vi deler ud på vejen. Det er primært Johannesevangelier, vi deler ud, og de modtages ofte med taknemmelighed.

Det er en stor velsignelse og glæde for os at have muligheden for, helt konkret, at dele Guds ord ud og se, at mange rent faktisk sætter sig og begynder at læse med det samme. Vi er ikke i tvivl om, at det rammer en hel anden gruppe, når vi kan dele det ud helt gratis.

Så kan vi blot lægge det i Guds gode hænder og bede om, at han må åbenbare sig for dem. Det synes vi ,er stort at få lov til.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
27/01/2023 | Jens Peter Rejkjær,

10.000 danskere rejser hvert år til Cambodja. Der er så meget at se og opleve, bl.a. Angor Wat, som jeg også besøgte. Men det store flert…

Der er mange muligheder for at have fællesskab på tværs af kulturer, nationaliteter, tro, alder og køn.

Fællesskabet kan bestå i…

Margit og Mogens Høj­gaard Jensen var missionærer i Rukwa i Vesttanzania i 1988-2003. De var et af de mange LM-missionærpar, der var i områd…