Fadervor begynder i en næsten selvmodsigende virkelighed: Den almægtige Gud, som er i himlene, vil kaldes vor Far.
At vi må bede til ham, er et under, et usandsynligt privilegium!
Vor Fader, du som er i himlene!
Beskrivelsen af underet: Gud viser sin kærlighed til os, veda t Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Romerbrevet 5,8).
Lad os læse det langsomt og tænke undervejs:
Gud (den hellige, himmelens og jorden skaber) …
viser (lader os se, afslører, åbenbarer) …
sin kærlighed (han elsker, holder af, kan li’) …
til os (dig, mig, os vores venner, naboer, familie) …
ved at (svaret på ”hvordan”) …
Kristus (Gud selv, blevet menneske, født som én af os, kød og blod) …
Døde (udåndede, mistede livet, blev et lig, hjertet holdt op med at slå, hjernen blev slukket) …
Mens (svaret på ”hvornår”) …
Vi (dig, mig, os, vores venner, naboer, familie) …
Endnu var syndere (uden vores fortjeneste eller præstation, på trods af os, på trods af rimelighed eller menneskelig retfærdighed).
Guds under hedder Jesus!
Fadervor rundt, Credo forlag 2007, trykt med tilladelse.
