Mad til maven - og sjælen

"De kom hver uge fra den anden side af bjergene og fortalte, hvor mange der nu var døde af sult."

Sådan husker Lars-Jep Elleby situationen i Woito i Etiopien i 2000, hvor han som missionær pludselig kom til at stå i centrum for en stor nødhjælpsindsats.

"Det var ikke noget, der var planlagt. Vi gik i gang af ren nød, fordi der kom en masse mennesker og spurgte om hjælp. Herhjemme kan vi jo bare slukke for fjernsynet. Det kunne vi ikke, for vi stod midt i det," husker han.

I første omgang var det Kirkens Nødhjælp i Norge, som skaffede penge til køb af majs. Men situationen førte også til, at Luthersk Mission samlede 400.000 kroner ind til formålet.

Majsen blev købt i andre områder af Etiopien og kom til Woito i store lastbiler.

"Vi brødfødte 16.000 mennesker i et års tid," fortæller Lars-Jep Elleby, der nu bor på Bornholm.

De mætte kom tilbage efter åndelige føde

Han husker især de etiopiere, der kom fra den anden side af bjergene. Efter at sultkatastrofen var overstået, kom de tilbage med en ny besked. Nu ville de gerne høre om Gud.

"De havde fået mad til maven. Nu ville de have mad til sjælen. Det hang godt sammen for dem. De krævede nærmest at få evangelister til deres område," fortæller Lars-Jep Elleby.

To evangelister blev sendt af sted, og to kirker blev bygget. Kirkerne står der endnu, og flere er kommet til tro i området.