Tanzaniske trillingepiger stortrives
For ti måneder siden hjalp missionær Marita Hasselberg tre nyfødte trillinger og deres mor til at overleve på Bunda Hospital. Pigerne spiser og kravler, og deres mor er virkelig taknemmelig
Debora, Delphina og Delta er tre små kvikke piger på ti måneder, der kravler rundt i huset og på gårdspladsen.
De bor i Bunda i Nordtanzania sammen med deres forældre og to storesøstre Mgambi på otte år og Sofia på fem år.
Da deres mor, Zuhura Iddy, fødte dem den 20. april sidste år, var de imidlertid tæt på at dø alle fire. Hun var nemlig tæt på at forbløde, og den mindste trilling vejede kun 1.100 gram.
Modermældserstatning og kropsvarme
Zuhura havde haft en del besvær under graviditeten, og derfor tog hun til sygehuset og fik en ultralydsscanning cirka en måned før fødslen. Derfor var hun forberedt på, at hun ventede trillinger og tog på sygehuset for at føde.
Missionær Marita Hasselberg havde arbejdet på børneafdelingen på Bunda Hospital et halvt år, met det var hendes første dag på stuen for for tidligt fødte børn.
Her lå pigerne sammen med deres mor, der havde mistet meget blod.
Marita Hasselberg tog initiativ til, at personalet splejsede til modermælkserstatning, og til at tilkalde mormor og farmor, så pigerne kunne få kropskontakt og -varme ved kængurumetoden, det vil sige at ligge hud mod hud på brystet.
Moderen kom sig efter et par dage, og efter to uger var trillingerne så meget i trivsel, at de kom hjem. Da vejede den mindste 1,3 kilo.
Zuhura fortsatte med kængurumetoden derhjemme, og hun sover stadig sammen med trillingerne. Hun ammer dem også stadig, men de får også også vælling af rismel, hirse, majs, mælk og olie. Og mosede madbananer.
Taknemmelig for Guds hjælp og omsorg
Zuhura fortæller, at hun blev glad og overvældet, da hun fik at vide, at hun ventede trillinger. Og også lidt nervøs.
Hendes mand arbejder til sent, så hun er alene med de fem børn om dagen. Storesøster Mgambi er heldigvis god til at hjælpe til.
”Jeg stoler på, at Gud sørger for os, og i dag er jeg meget taknemmelig – både for børnene og for Guds hjælp og omsorg,” siger hun og fortæller, at hun er meget glad for, at Bunda Hospital er tæt på, og at de har en særlig stue for børn, der er født for tidligt.
På den måde kunne både hun og trillingerne også få hjælp og pleje i tiden efter, at de var kommet hjem.
Mgambi kan ikke huske, hvad hun følte, da hun fik tre små søstre på en gang, men hun er meget glad for dem.
Debora, Delphina og Delta da de var to dage gamle.