Nåde at han fandt mig
Det var ikke mig, der fandt Gud. Han fandt mig
"At høre prædikener i sin bil er som at have en bibelskole på bagsædet!"
"Det er til ubeskrivelig stor glæde og velsignelse for mig," siger Filip Kofod.
Han er fra København og arbejder som taxachauffør. Han udnytter ventetiden i bilen med at høre prædikener fra internettet.
Den fortabte søn
35-årige Filip Kofod er vokset op i et kristent hjem, har gået på kristne skoler, sunget og spillet i kristne kor og orkester, men på tidspunkt tog hans liv en drejning.
Filip Kofod karakteriserer sig selv som en moderne udgave af den fortabte søn, som Jesus fortæller om i Lukasevangeliet kapitel 15. I ni år levede han borte fra Gud.
Den dårlige samvittighed forlod ham imidlertid aldrig. Han blev rædselsslagen, hvis han kom til at tænke på, hvor han ville havne, hvis Jesus pludselig kom igen.
"Jeg læste ikke i Bibelen mere, men jeg vidste jo godt, hvad det handler om. Og jeg var klar over, at hvis jeg skulle frelses, skulle der ske noget udefra," siger han.
Som årene gik, blev erkendelsen af hans fortabthed større og større. Det samme gjorde bevidstheden om, at han ikke selv kunne omvende sig. Men en dag for cirka et år siden skete det så: En anden gik i aktion.
"I starten tænkte jeg: ’Fedt, nu jeg fundet Gud igen!’ Men senere opdagede jeg, at det var ham, der havde fundet mig," siger Filip Kofod.
Vidunderlig virkelighed
"Den vidunderlige virkelighed blev åbenbaret for mig, da jeg en dag hørte en prædiken om kvinden, der fandt den mønt, hun havde mistet,” fortæller han (Lukasevangeliet 15,8-10).
"Og med ét faldt tiøren for mig, og følgende vidunderlige omkvæd fra en sang var blevet til virkelighed:
Nåde, at han fandt mig. Nåde, at han vandt mig. Nåde, at han bar mig hjem til sig.
Jeg var ikke på vej hjem. Jeg havde ikke taget et eneste skridt i retning mod Gud, min far. Han kom til mig!" siger Filip Kofod.
Forkortet udgave af artikel trykt i Tro & Mission nr. 11/2014