Og Jesus råbte med høj røst: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.” Da han havde sagt det, udåndede han.
Lukasevangeliet 23,46
At være forladt af Gud blev ikke det sidste for Jesus. Da alt det, der skulle gøres til din frelse, var fuldbragt, råbte Jesus med høj røst: Fader!
Med sit hjertes øje så han sin Fader. Han så ikke alene en fars øjne, der vågede over ham, men han så også et faderhjerte, der bankede for ham.
Jesus var nu der, hvor hans legeme og ånd skulle skilles. Legemet skulle lægges i en grav, men hvor skulle ånden være? Jesus var ikke i tvivl.
Et Guds barn skal heller ikke være det, når den sidste time er inde. Herren har selv sagt, at du er tegnet i hans hænder. Til sidst får du lov at gøre, hvad du nu må gøre hver eneste dag: Lægge din ånd i din frelsers hånd. Det er ikke en hvilken som helst hånd. Det er den hånd, der blev gennemboret på et kors, for at du skulle blive frelst.
Som Jesus var for dig på korset, sådan er han i dag, og sådan er han på din sidste dag. Han vil møde dig med de velsignede ord: I dag skal du være med mig i Paradis. Og mens de siges, hører du englene synge, fordi endnu en synder er bjærget frelst hjem af nåde alene.
Læs også:
2. korsord: Da Jesus så sin mor
3. korsord: Frels dig selv og os
Trykt i: Det er fuldbragt, Logosmedia 2008, gengivet med tilladelse.
