Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: ”Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
Men den anden satte ham i rette og sagde: ”Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.” Og han sagde: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde til ham: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”
(Lukasevangeliet 23, 39-43).
Det er hjertet bag ordene, der tæller. De samme ord, der her siges som en hån, kan siges ligegyldigt; men de kan også siges som en bøn. Hvor var den fortabte røver nær frelsen!
Han behøvede ikke andre ord. Havde hans ord været en bøn, kunne Jesus have frelst ham og også taget ham med til Paradis. Men ordene var sagt i spot og foragt.
I det ydre lignede de to røvere hinanden. De hang på hver sit kors, men hjertet var ikke det samme.
Nød kan ikke i sig selv åbne et hjerte. Den kan tilmed gøre hjertet endnu mere hårdt. Guds Ånd må virke. Dens veje kan vi ikke kortlægge, men Jesus lærer os at bede om Helligånden, og han har knyttet en særlig forjættelse til denne bøn. Det er alene Helligånden, der kan få en synder til at sige ja til både dom og frelse.
Den hellige Ånd er uløseligt knyttet til Ordet.
Det er gennem Jesu ord, den frelste røver blev lukket ind i troens verden.
Sådan er det også for dig. Giv agt på Ordet!
Ordet leder til Jesus. At tro på Jesus er at tro på hans ord. Det er Ordet, der skaber tillid. Kom til Ordet med din tvivl, kom med din nød, bed om frelse. Den, der gør det, kommer til Jesus og bliver aldrig vist bort.
Læs også:
2. korsord: Da Jesus så sin mor
7. korsord: Betror jeg min ånd
Trykt i: Det er fuldbragt, Logosmedia 2008, gengivet med tilladelse.
