Vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst (Hebr 8,1-2).
Disciplene blev dybt bedrøvede, da Jesus fortalte dem, at han skulle gå tilbage til Faderen. Det stod for dem som et kæmpe tab.
Vi synes måske også, at det havde været meget bedre, hvis Jesus var blevet legemligt her på jorden.
Men i virkeligheden er det en kæmpe gevinst, at Jesus fór til himmels.
For da gælder det, vi læste i Hebræerbrevet til indledning.
Han er vores stedfortræder
Hvis Jesus var blevet på jorden, havde dette ikke været tilfældet.
Men nu er Jesus gået til Faderen. Og så er det herligt sandt, at vi i ham har en stedfortræder, der gør tjeneste for os det vigtigste sted for Gud, nemlig ved den himmelske helligdom.
Her har Jesus frembåret sig selv som et eviggyldigt offer til soning for alles synder. Og så har han sat sig som konge på højre side af Guds trone - det er frelsens side. Her går han i forbøn for os. Nu, i dette øjeblik!
Derfor kan Jesus også helt og fuldt frelse enhver, der kommer til Gud ved ham (Hebr 7,25).
Uanset hvor megen synd og skam du og jeg har gjort os skyldige i, så kan Jesus frelse os – helt og fuldt.
Så vi har noget meget glædeligt at fejre.
Vi skylder at fortælle det
Vi har også noget meget glædeligt at fortælle videre.
For når Jesus er en soning for hele verdens synd, så gælder det også dine og mine gode (eller mindre gode) naboer eller kammerater. Så kan også de blive frelst.
Tænk, hvis de ikke ved det! Så skylder vi at fortælle dem det.
Som Jesus sagde, lige før han blev "løftet op":
"I skal være mine vidner … lige til jordens ende."
Det er dybest set derfor, vi er her.
