Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: ”Kvinde, dér er din søn.”
"Derpå sagde han til disciplen: ”Der er din mor.” Fra den time tog disciplen hende hjem til sig"
(Johannesevangeliet 19, 26-27).
Maria fulgte ham til det sidste. Hun havde flere børn, men et barn adskilte sig fra de andre. Han var ikke alene hendes søn. Han var Gud. Han var hendes frelser.
Da hun og Josef bragte Jesus op i templet, for at han skulle omskæres, sagde Simeon nogle ord, der må have rystet hende. Han talte om et sværd, der skulle gennemtrænge hendes sjæl.
Hvad betød denne profeti? Her ved korset var hun ikke længere i tvivl. Sværdet havde nået hende. Hun mærkede dets spids i det inderste af sin sjæl.
Naglet til korset så Jesus en kvinde, der ligesom han selv led ubeskriveligt. Men han så også en kvinde, der havde fundet nåde for Gud. Det var hende, Elisabeth havde kaldt den velsignede blandt kvinder. Den Højestes kraft overskyggede hende. Hun havde født Guds søn og lagt ham til sit bryst.
Også i dit liv er spændvidden stor mellem glæde og fryd på den ene side og nød og lidelse på den anden. Det, der binder dit liv sammen, er Guds kraft, der fuldkommes i magtesløshed.
Kraften er i forsoningen. Jesus så hende, og hun så ham udgyde sit blod for hende. Det lader han også dig se, når det bliver så mørkt, at du i din fortvivlelse ikke kan se nogen vej frem.
Læs også:
3. korsord: Frels dig selv og os
7. korsord: Betror jeg min ånd
Trykt i: Det er fuldbragt, Logosmedia 2008, gengivet med tilladelse.
