Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.
Lukasevangeliet 23,34
Også på korset beder Jesus til sin far. I ord og gerning har han afdækket fylden og rigdommen i dette ord. En far er en, der spejder efter sin søn. En far ser ham, mens han endnu er langt borte. En far tager i favn, ja, han kysser sin søn, selv om han kommer i laser og pjalter. En far kan ikke høre sit fortabte barns bekendelse til ende, før han sender bud efter den fineste festdragt — ikke til sig selv, men til ham, som han giver alt, hvad han ejer.
Sådan er Gud, og sådan har Jesus kendt ham gennem hele sit liv. At Jesus som søn er retfærdig i modsætning til den fortabte søn, ændrer intet i Guds faderhjerte.
Det vidunderlige er, at Jesus har frelst dig ind i sit eget forhold til Gud. Gud er far, og du er barn. Hver eneste dag må du løfte dine øjne mod himlen og sige: Far. Det gælder også de dage, hvor det er allermest mørkt for dig. En far, der er, som Gud er, kan aldrig glemme sit barn. Han forlod Jesus, men glemte ham ikke.
Han siger: “Jeg forlod dig et lille øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed”. En sådan himmelsk far har Jesus givet dig. For hans ansigt lever du, dør du, frelses du og velsignes du i evighed.
Læs også:
2. korsord: Da Jesus så sin mor
3. korsord: Frels dig selv og os
7. korsord: Betror jeg min ånd
Trykt i: Det er fuldbragt, Logosmedia 2008, gengivet med tilladelse.
